Nyheder23. juni 2023

Efter skræmmende ubådstragedie: Nu reagerer ofrenes familier

De fem passagerer på Titan-ubåden hyldes for deres mod og eventyrlyst i en række udtalelser fra de pårørende
I alt fem mennesker var ombord i ubåden, der forsvandt søndag - på vej mod vraget af Titanic. 
I alt fem mennesker var ombord i ubåden, der forsvandt søndag - på vej mod vraget af Titanic.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Brutale reaktioner på ubådstragedie: - Hvorfor er vi stressede over rige mennesker?

Familierne til de fem personer, der befandt sig ombord på OceanGate-ubåden Titan, reagerer nu på tabet af deres familiemedlemmer.

Det sker, efter det torsdag kom frem, at alle fem passagerer formodes døde efter fundet af flere vragdele fra ubåden, der ellers havde været forsvundet siden søndag.

De fem passagerer om bord var den britiske milliardær Hamish Hardin, den pakistansk-engelske forretningsmand Shahzada Dawood med sin 19-årige søn Suleman, den tidligere franske flådedykker Paul-Henry Nargeolot og den administrerende direktør for OceanGate, Stockton Rush.

Virksomheden bag ekspeditionen, som skulle undersøge vraget af skibet Titanic, der sank i april 1912, har udsendt en pressemeddelelse, hvor de ærer deres afdøde direktør og de fire andre ofre.

Ubåden Titan og dens fem passagerer blev formodet døde torsdag aften.
Ubåden Titan og dens fem passagerer blev formodet døde torsdag aften.
 Foto: Handout/AFP/Ritzau Scanpix

- Disse mænd var sande opdagelsesrejsende, der delte en markant ånd af eventyr og en dyb passion for at udforske og beskytte verdens have. Vores hjerter er med disse fem sjæle og alle medlemmer af deres familier i denne tragiske tid. Vi sørger over tabet af livet og den glæde, de bragte til alle, der kendte dem, lyder det fra OceanGate.

Familien til Hamish Harding samt milliardærens virksomhed Action Aviation sender deres udtalelse gennem det amerikanske People.

Han var en ener, og vi beundrede ham.

Familien til den britiske milliardær Hamish Harding.

- I dag sørger vi sammen med de andre familier, der også har mistet deres kære i Titan-ubåden. Hamish Harding var en kærlig ægtemand og en dedikeret far til sine to sønner, som han elskede dybt. For hans team i Action Aviation var han en vejleder, en inspirationskilde, en støtte og en levende legende.

- Han var en ener, og vi beundrede ham. Han var en passioneret opdagelsesrejsende - uanset terrænet - der levede sit liv for sin familie, sin virksomhed og for det næste eventyr.

Ubåden skulle ned at se vraget af Titanic og havde i den forbindelse betalt 1,7 mio. kr. for turen. Titanic sank i 1912 og ligger i dag på 3.800 meters dybde i Atlanterhavet, omkring 690 kilometer sydsydøst for Newfoundland i Canada.
Ubåden skulle ned at se vraget af Titanic og havde i den forbindelse betalt 1,7 mio. kr. for turen. Titanic sank i 1912 og ligger i dag på 3.800 meters dybde i Atlanterhavet, omkring 690 kilometer sydsydøst for Newfoundland i Canada.
 Foto: Ritzau Scanpix

- Det, han opnåede i sit liv, var virkelig bemærkelsesværdigt, og hvis vi kan finde nogen lille trøst i denne tragedie, er det, at vi mistede ham, mens han gjorde det, han elskede.

- Han vil efterlade et tomrum i vores liv, der aldrig kan fyldes.

- Vi ved, at Hamish ville have været utrolig stolt over at se, hvordan nationer, eksperter, kolleger i branchen og venner gik sammen om eftersøgningen, og vi vil gerne udtrykke vores hjertelige tak for alle deres bestræbelser. På vegne af Harding-familien og Action Aviation vil vi venligst bede om privatliv i denne utrolig vanskelige tid, slutter familien.

Hamish blev 58 år gammel og efterlader sig en kone, to sønner og to stedbørn.

Døde hånd i hånd

Også familien til den 48-årige Shahzada Dawood og hans 19-årige søn Suleman sender deres tak.

- Vores tanker er hos ofrene for denne tragedie, som har fået opmærksomhed over hele verden. Som med enhver tragedie af denne størrelse bringer det det bedste og værste frem i mennesker.

- Nogle gør alt for at bidrage og støtte, mens andre bruger disse øjeblikke til personlig gevinst. Hvordan man opfører sig under sådanne omstændigheder afslører mere om deres egen karakter end noget andet, siger familien til BBC.

De gik videre til næste etape af deres åndelige rejse hånd i hånd.

Familien til Shahzada og Suleman Dawood.

- Familien er stadig overvældet af den kærlighed og støtte, den har modtaget, og er taknemmelig over for dem, der har vist det bedste i menneskeheden.

- Vi forsøger at finde trøst i den varige arv af ydmyghed og menneskelighed, som de har efterladt, og finde trøst i troen på, at de gik videre til næste etape af deres åndelige rejse hånd i hånd, far og søn, tilføjer familien til The Guardian.

En af de største

Den tidligere dykker og Titanic-ekspert Paul-Henri Nargeolet blev 77 år, og hans familie kalder ham "en af de største dybhavsopdagelsesrejsende i moderne historie".

- Når du tænker på Titanic og alt, hvad vi ved om skibet i dag, vil du tænke på Paul-Henri Nargeolet og hans legendariske arbejde. Men det, vi vil huske ham mest for, er hans store hjerte, hans utrolige humor og hvor meget han elskede sin familie. Vi vil savne ham i dag og hver dag resten af vores liv, siger familien også til BBC.

Paul-Henri havde været til Titanic-vraget over 30 gange og var gode venner med Titanic-instruktøren James Cameron.

Sponsoreret indhold