Nyheder17. november 2018

Husmor Molly: Elsker at tage sig at hjemmet

”Sygeplejeskolen”- skuespilleren og "Vild med dans"-danseren Molly Egelind blev fra barnsben oplært i at vride klarklude, pudse sølvtøj og banke tæpper. I dag nyder hun stadig at kredse om sin og familiens base.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/molly_egelind_0.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Mens hun fredag efter fredag bliver svunget rundt af Mads Vad i ”Vild med dans”, er det støvkosten, som får turen, når Molly Egelind er hjemme i lejligheden i København.

Den 30-årige skuespiller elsker nemlig at tage sig af hjemmet og har fra en ung alder – modsat sin karakter Anna Rosenfeld i TV2 Charlies ”Sygeplejeskolen” – lært at være huslig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/molly_egelind_i_sygeplejeskolen_2.jpg
 (Foto: Mike Kollöffel/TV2)

Molly kan for tiden ses i rollen som rigmandsdatteren Anna Rosenfeld i TV2 Charlie- serien ”Sygeplejeskolen”, som foregår i 1950’erne. Den mandlige hovedrolle bliver spillet af 27-årige Morten Hee Andersen. (Foto: Mike Kollöffel/TV2)

– Anna kan ikke rigtig komme uden om, at hun er en fin dame. Hun er opdraget på en meget anden måde end dem, hun ender med at gå på hold med.

– Hun har aldrig prøvet at drikke øl af en flaske før. Hun har aldrig prøvet at gøre rent. Sådan er jeg jo ikke opdraget, siger Molly Egelind, da SE og HØR møder hende til pressemødet for serien.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/molly_egelind_i_sygeplejesklen.jpg
 (Foto: Mike Kollöffel/TV2)

– Hun har haft det nemt hele livet igennem, og der er ikke rigtig blevet forventet så meget af hende. For når man er rigmandsdatter, er planen nærmest lagt, fra man bliver født – og det er, at man skal giftes med og være en dejlig kone for en eller anden, der er lige så rig som farmand, siger Molly. (Foto: Mike Kollöffel/TV2)

Det var især, når hun besøgte sin mormor, presse- og filmfotografen Ruth Egelind, at Molly kom i lære.

– Min mormor gik på Suhrs Husholdningsskole. Så jeg har lært, hvordan man vrider en karklud rigtigt, jeg har lært, at man aldrig går tomhændet fra bordet, at banke tæpper, pudse sølvtøj og alt sådan noget, siger hun og uddyber:

– Det var ikke sådan noget: ”Så, Molly! Nu går vi i gang med din uddannelse!”. Det var bare: ”Kan du ikke lige hjælpe mig? Nu skal du se, hvordan man pudser sølvtøj”.

– Så hende har jeg lært en hel masse af.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/molly_egelind_i_vild_med_dans.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Skuespilleren har de seneste uger brilleret på dansegulvet i selskab med læremesteren 34-årige Mads Vad. (Foto: Thomas Laursen)

Perfekte frikadeller

Og det huslige er bestemt ikke gået i glemmebogen, efter at mormoderen gik bort for år tilbage.

– Jeg elsker at lave mad, siger Molly, som blandt andet har lært ”at lave den perfekte frikadellefars, og at man selvfølgelig lige skal bruge kærnemælk og et lille skvæt øl i sin pandekageopskrift” af mormoderen.

– Og jeg elsker at gå og nusse og gøre det fint derhjemme. Selv om mit hjem nok ser meget anderledes ud, end min mormors gjorde.

– Hvordan er dit hjem anderledes?

– Mit hjem er en eksplosion af farver!

– Vi har en lyserød væg og lyserøde lamper. Det er ét stort miskmask af alt, hvad man kan finde på – og jeg elsker det! Det er lige, som det skal være. Hvor der hos min mormor var fine træmøbler og arvestykker, lyder det fra skønheden.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/soes_egelind.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

Mor Søs Egelind på 60 år sammen med Mollys datter Ellinor på fire og mand Benjamin Hasselflug på 31. (Foto: Thomas Laursen)

Optagelserne til 50’er-serien bragte i den grad minderne om mormoderen frem hos ”Vild med dans”-darlingen.

– Hun var bare så sej og normkritisk. Hun blev den første danske kvindelige pressefotograf, og hun blev skilt i en tid, hvor man ikke blev det.

– Hun var alenemor til to børn og lod sig aldrig slå ud af noget som helst, fortæller Molly, hvis datter er opkaldt efter hendes store forbillede.

– Hendes mellemnavn er Ruth efter min mormors fornavn.

– Det er noget, jeg er virkelig ked af: At min mormor ikke nåede at møde hverken min mand eller min datter, siger Molly.

Sponsoreret indhold