Frederik Fetterlein tjener 400.000 på reality-TV
For to år siden blev Frederik Fetterleins skrantende økonomi endevendt i "Luksusfælden" på TV3.
Siden har det ene reality-program taget det andet. Den tidligere tennisstjerne har optrådt i programmer som "Firstet" og "Divaer i Junglen", og nu er han blevet reality-moden til at få sit helt eget program.
LÆS OGSÅ: Frederik Fetterlein: Den ultimative sko-bommert
Her & Nu skriver, at Fetterlein har underskrevet en kontrakt på en reality-serie om hans liv på otte afsnit, som skal vises på Kanal 4. Samme kanal, som sidste år sendte programmet "Saselines Bekendelser", om hans ekskæreste Saseline Sørensen.
Reality-TV er en god forretning for Fetterlein. Ifølge ugebladet får han 400.000 kroner for serien - altså 50.000 kroner pr. afsnit.
Frederik Fetterlein får 400.000 får sit TV-program. (Foto: Claus Poulsen)
Her & Nu's kilde er yderst velinformeret omkring Frederik Fetterleins nye projekt.
LÆS OGSÅ: Frederik Fetterlein: Alderen trykker
- Som det ser ud, skal der optages rundt omkring i verden. Frederik skal blandt andet til Los Angeles, hvor hans bror Christian bor. Christian skal giftes med sin nye kæreste, som Frederik i øvrigt slet ikke har mødt endnu, fortæller kilden.
Optagelserne begynder om lidt og er efter planen i kassen i juli.
Du kan følge Fetterlein's reality-venner til Reality Award 2014 live på seoghoer.dk i aften klokken 19.00