Godt gået! Stephania Potalivos succesfulde år
Stephania Potalivo – charmerende ”SJIT Happens”-skuespiller og danser, har haft et forrygende år.
Hun fik en flot andenplads i ”Vild med dans”, fandt kærligheden med forretningsmanden Nils Petter Bro, har lige skrevet under på en kontrakt til en ny lejlighed, og endelig kan den 29-årige sk ønhed fra den 6. oktober ses i de danske biografer, når ”Klassefesten 3: Dåben” får premiere.
Hun blev også kåret som Danmarks dejligste af SE og HØRs læsere i 2015.
Potalivo har især med sin rolle som den charmerende Ane i TV2 Zulu-serien "SJIT Happens" erobret danskernes hjerter. I efteråret fik hun sit store folkelige gennembrud, da hun hver fredag gav den gas med danseren Morten Kjeldgaard i "Vild med dans".
Skuespillerinden med de italienske rødder havde dog sin debut allerede i 1995, hvor hun var med i Science Fiction-spillefilmen "Farligt venskab".
Stephania Potalivo er 29 år.