Nyheder2. marts 2016

Husker du Randi og Niels? Sådan går det dem i dag

Randi og Niels er stadig smaskforelskede, efter at de sidste efterår blev ”Gift ved første blik” i DR1-programmet af samme navn. Nu regner de med, at deres bryllupsdag skal holdes på Bornholm – øen der også dannede rammen om parrets bryllupsrejse.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/randi_og_niels.jpg
 (Foto: DR/Jakob Mydtskov)

De blev gift uden at have mødt hinanden før. Og hele Danmark kunne følge med i både deres store dag, og da de tog på romantisk bryllupsrejse til solskinsøen Bornholm.

Men hvordan mon det er gået Randi og Niels, der i efteråret blev ”Gift ved første blik” på DR1?

Ja, de regner såmænd med at fejre deres et-års-bryllupsdag - naturligvis på solskinsøen Bornholm.

Det fortæller det forelskede par ifølge Ekstra Bladet til turistorganisationen Destination Bornholm.

- Bornholm vil altid stå som noget særligt for os, fordi det var her, vores tid sammen startede. Vi talte vi ret tidligt om, at det kunne være sjovt at vende tilbage på vores første bryllupsdag, og derfor er vi meget glade og også lidt overvældede over, at vi nu har fået opholdet foræret. Det er en rigtig dejlig overraskelse, siger Niels ifølge Ekstra Bladet til turistorganisationen Destination Bornholm.

Da programmet sluttede, var det jyske par ikke i tvivl om, at de skulle fortsætte med at danne par. Det er ved at være tre måneder siden – og nu går parret også med planer om at rykke tættere sammen:

- Jeg er simpelthen så lykkelig over det match, der blev lavet, fordi vi passer så fint sammen. Vi er ikke officielt flyttet sammen endnu, men jeg er det meste af tiden hos Niels, og planen er, at jeg flytter ind inden længe, siger Randi til turistorganisationen Destination Bornholm.

Da DRs parforholds-eksperter parrede Randi og Niels, gav de følgende begrundelse for, hvorfor parrene var et godt match:

”De spejler hinandens familiære baggrunde, de er begge bosiddende i Jylland, de har haft nogenlunde samme opvækst og er trygge i deres tilknytningsstil. De matcher hinanden på IQ, uddannelse, alder og ønsker. Og de vægter begge familielivet højt. Deres styrke er, at de kan genkende sig selv i hinanden - både i forhold til baggrund, værdier, uddannelses og intellekt”.

Og man må sige, at eksperterne havde ret! Parret er hvert fald stadig smaskforelskede.

https://imgix.seoghoer.dk/mit_se_og_hoer_2.png

Sponsoreret indhold