Nyheder23. juni 2017

Jokeren skal være med i "Vild med dans"

Rapperen er klar til en tur på dansegulvet til efteråret
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fe-60040.jpg
 Foto: All Over Press

Tidligere i dag kom det frem, at Iben Hjejle skal være med i efterårets "Vild med dans".

Og nu er endnu et navn så klar til dansegulvet.

Rapperen Jokeren skal nemlig en tur på dansegulvet, det erfarer SE og HØR.

Dermed er der altså nu to navne klar til den 14. udgave af det populære danseprogram, der vender tilbage på TV 2 til efteråret.

Allerede nu lover TV 2, at det bliver en anderledes udgave af det populære program, der vender tilbage til efteråret.

- Det bliver et "Vild med dans", der kommer tættere på de seere, der elsker programmet, og hvor hver "Vild med dans"-fredag får sit eget unikke udtryk, fortæller programmets redaktør Thomas Strøbech til TV 2.

Hvilken dato "Vild med dans" vender tilbage er endnu ikke meldt ud.

Sponsoreret indhold