Nyheder3. januar 2018

Kim Kardashian hyrer bevæbnede vagter

Kim Kardashians dyre smykker vil fremover blive opbevaret bag lås og slå langt fra familiens hjem, og så har hun hyret bevæbnede vagter, der skal passe på hende
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/10.5895376if.jpg
 Foto: All Over

Kim Kardashian tager ingen chancer, efter hun i oktober 2016 blev udsat for et voldsomt røveri under modeugen i Paris.

Ved røveriet fik hun stjålet smykker for omkring 70 millioner kroner, og det vil Kim gøre alt i verden for, at hun ikke skal opleve igen.

Derfor har Kim taget en beslutning om, at hun ikke længere vil opbevare sine smykker i sit hjem. Samtidig har hun hyret bevæbnede vagter, der skal passe på familien.

Det skriver TMZ.

Kim og Kanye er netop flyttet ind i deres nye hjem i bydelen Hidden Hills i Los Angeles, og selvom der altså nu er helt ryddet for dyre smykker i den store villa, så kommer Kim og Kanye alligevel til at have bevæbnede vagter på vagt 24 timer i døgnet.

Huset har de brugt mere end et år på at renovere.

Artiklen fortsætter efter billedet

https://imgix.seoghoer.dk/7.08832882.jpg

Sådan ser Kim og Kanyes hus ud fra oven. (Foto: All Over)

Det var i oktober 2016, at Kim blev udsat for et voldsomt røveri under modeugen i Paris.

Her brød flere gerningsmænd ind i realitystjernens lejlighed i Paris, hvor de bagbandt og truede den skrækslagne Kim Kardashian og låste hende inde på badeværelset.

Herefter stak de af med flere af hendes dyre smykker, der var mere end 10 millioner dollars værd.

I januar 2017 blev 10 mænd anholdt og sigtet for at have forbindelse til røveriet.

Den voldsomme episode tog hårdt på verdensstjernen, der efterfølgende slettede sine profiler på de sociale medier, og nærmest gik i flyverskjul fra omverdenen.

Plads til flere børn

Kim og Kanyes nye kæmpevilla har masser af plads til børn, og det er nok meget godt, når der lige om lidt kommer en lille pige til verden.

Stjerneparrets surrogatmor forventes nemlig at føde senere på måneden.

Kim og Kanye har altid gerne villet have mange børn, men efter komplikationer i forbindelse med Kims to første graviditeter, har lægerne frarådet hende at få flere børn selv. - Jeg kan ikke få flere børn... Det er det værste, har Kim fortalt til sin gode ven Jonathan Cheban i et afsnit af "Keeping up with the Kardashians". Også på Kims blog har hun været meget åben omkring de komplikationer, der har været i hendes to første graviditeter. - Min læge blev nødt til at stikke hele armen ind i mig, for at få min moderkage til give slip. Han skrabede den væk fra min livmoder med sine fingernegle. Hvor ulækkert og smertefuldt. Min mor græd, hun havde aldrig set noget lignende før. Selve fødslen var forholdsvist nem, men at skulle igennem det der, var den mest smertefulde oplevelse i mit liv, har Kim tidligere skrevet på sin blog. I juni 2017 kom det også frem, hvad Kim og Kanye skal betale for deres rugemor.

Her kunne TMZ nemlig fortælle, at rugemoren får 45.000 dollars fordelt over 10 måneder, hvilket svarer til, at hun får 30.000 kroner om måneden. Altså 300.000 kroner i alt.

Derudover kan der komme nogle ekstra tillæg. Hvis det skulle ske, at rugemoren bliver gravid med mere end et barn, så vil hun få 5000 dollars pr. ekstra barn, hvilket svarer til 33.000 kroner.

Skulle det ske, at rugemoren efterfølgende ikke vil være i stand til at blive gravid igen, så udløser det 4000 dollars, hvilket svarer til 27.000 kroner.

Kim og Kanye kommer ikke til at være de første Hollywood-stjerner, og sikkert heller ikke de sidste, der benytter sig af en rugemor. Tidligere har stjerner som Nicole Kidman, Tyra Banks, Sarah Jessica Parker og Neil Patrick Harris benyttet sig af en surrogatmor.

Du kan se flere billeder af Kim og Kanye i galleriet herunder

Kim Kardashian og Kanye West (billeder af dem sammen gennem årene)

Sponsoreret indhold