Kollegernes rørende farvel til Ole Thestrup
I ”Blinkende lygter”, ”Adams æbler”, ”De grønne slagtere” og ”Mænd og høns” spillede Nikolaj Lie Kaas sammen med Ole Thestrup.
Tabet af en kær kollega har været hårdt for den 44-årige skuespiller.
– Det var hårdt. Det var faktisk hårdere, end jeg havde regnet med. Han er jo et mysterium og ikke en, man kan greje. Man kan ikke sige, at det ved man om ham, fortalte Nikolaj i forbindelse med premieren på ”Hodja fra Pjort”.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Kaspar Wenstrup)
– Jeg kommer til at savne ham helt vildt. Jeg skulle lave en videohilsen, og det kunne jeg ikke gennemføre. Det blev for rørstrømsk, lød det fra Lie Kaas, der kun har rosende ord til Ole Thestrup.
– Han var et menneske, der havde super integritet. Han er det menneske, der har lært en at være iskold og bare gøre tingene, hvis man selv synes, de er rigtige, sagde han og fortsatte:
Nikolaj Lie Kaas flyttede sammen med konen efter første date
- Han var jo pisseligeglad, samtidig med at han havde super respekt for alle mennesker. Han lavede reklamer, og det lagde han stolt op. Det har jeg lært så meget af. Hvis bare du står ved det selv, kan andre rende en.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Kaspar Wenstrup)
Bodil Jørgensen havde fundet overskud til at tage til premiere med datteren Rigmor og hendes veninder Iman og Siham, selv om hun var påvirket af tabet.– Jeg nåede at sige farvel, men her til sidst havde han bare lyst til at være alene. Han var jo en fuldstændig uerstattelig person. Han var særlig unik. Jeg har grinet og grædt med Ole, fortalte hun og fortsatte:
Bodil Jørgensen: Har stadig smerter
- I forbindelse med min ulykke var han helt storslået. Han ringede og spurgte og var meget optaget af det. Jeg havde egentlig tænkt, at jeg ville besøge ham her i vinterferien. Men nu kan jeg tage ud til Hanne. Det skal man huske.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Kaspar Wenstrup)
Thure Lindhardt lægger stemme til Hodja i animationsfilmen ”Hodja fra Pjort”.
Og den travle skuespiller havde i forbindelse med premieren i Imperial tid til at sætte nogle ord på kollegaen Ole Thestrups død.
Thure Lindhardt er hjemme igen: Jeg trængte til det
– Ja, både ham og Okking. Det er nogle kæmper og store personligheder. Det er jo livet, men sikke dog et menneske og en kapacitet. Jeg har mødt Ole flere gange, men jeg var ikke ven med ham. Jeg har ikke arbejdet med ham, forklarede han og fortsatte:
- Jeg har nogle rigtig gode venner, der er meget berørt af det. Han var bare elsket.
Læs mere om Ole Thestrup i denne uges SE og HØR, der er på gaden nu.