Kongelige3. september 2017

Prins Nikolai: Vil studere i udlandet

Prins Nikolais mor, grevinde Alexandra, har tidligere i BT udtalt, at hendes søn ønsker at studere i udlandet
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/prins-nikolai2_242.jpg
 (Foto: All Over)

Livet som hårdtarbejdende samfundsborger nærmer sig med hastige skridt for den nu 18-årige prins Nikolai.

Og han har ikke tid til at hvile på laurbærrene, da han ikke kan se frem til at få penge for at være prins ligesom sin far, prins Joachim. I stedet skal den unge herre selv tjene til dagen og vejen.

Indtil videre går den unge prins i gymnasiet på Herlufsholm Kostskole, hvorfra han bliver student næste år.

Men hvad er planen så derefter?

Flere kongehuseksperter vurderer, at prinsen vil søge ind på en videregående uddannelse og få sig en karriere i erhvervslivet.

Nikolais mor, grevinde Alexandra, har tidligere i BT udtalt, at hendes søn ønsker at studere i udlandet.

Sker det, går han måske i sin mors fodspor.

Hun blev uddannet inden for handel og økonomi og endte som børsmægler og vicedirektør i Hongkong.

Uanset hvad Nikolai vil studere, vil det ikke være svært for ham at finde et godt lønnet arbejde bagefter.

Med den royale baggrund og familiens nære venskaber inden for erhvervslivet skal han nok ikke frygte at skulle stå i kø ved Københavns Jobcenter for at finde et arbejde.

Men samtidig skal Nikolai også huske, at han stadig er en del af den kongelige familie.

Læs mere om prins Nikolai og resten af kongefamilien i denne ues SE og HØR, der er på gaden nu.

I galleriet herunder kan du se mange flere billeder af Prins Nikolai:

Prins Nikolais 18 års fødselsdag

Sponsoreret indhold