Nyheder31. august 2012

L.O.C.: SE og HØR skal ud

Rapperen har nu fået TV2 til at bandlyse ugebladet fra sangdysten Voice
L.O.C. mener ikke, at han kan yde sit ypperste som coach i "Voice", hvis SE og HØR er dækker sangdysten
L.O.C. mener ikke, at han kan yde sit ypperste som coach i "Voice", hvis SE og HØR er dækker sangdysten
 Foto: Niels S. Andersen

Farcen vil tilsyneladende ingen ende tage.

I går blev SE og HØR udelukket fra at komme til pressemøde på "Vild med dans" og fra at være tilstede under live-showene.

Men det stopper ikke her: I dag er Danmarks bedste sladderblad blevet bedt om at holde sig væk fra TV2-programmet "Voice - Danmarks største stemme".

Læs også: Christiane: Bliv væk, SE og HØR

Det skyldes ifølge TV2, at rapperen L.O.C. - eller Liam O'Connor - der er coach i det populære sangprogram, ikke kan præstere sit bedste, hvis SE og HØR er til stede.

- Som arbejdsgiver for Liam ser vi det som TV2's opgave at sikre rammer og en positiv stemning, der gør ham i stand til at yde sit bedste - og det er i øjeblikket ikke muligt i selskab med SE og HØR, siger TV2's PR-chef Katarina Brøchner.

Læs også: Christiane topløs

At L.O.C. ikke vil samarbejde med SE og HØR, skyldes, at bladet i sidste uge bragte billeder fra hans og kæresten Christiane Schaumburg-Müllers kærlighedsferie i Thailand.

På samme måde som i forbindelse med "Vild med dans" garanterer SE og HØRs chefredaktør, Kim Henningsen, at ugebladets læsere bestemt ikke vil blive snydt for en både dybdegående og afslørende dækning af "Voice - Danmarks bedste stemme" - også selvom L.O.C. har fået TV2 til at udelukke SE og HØR fra den officielle pressedækning.

- TV2 må da fuldstændig have tabt sutten nu. Man kan undre sig over, at nogle værter og dommere har tilranet sig så meget magt over Danmarks næststørste TV-station, siger Kim Henningsen.




Sponsoreret indhold