Nyheder8. januar 2018

Medinas ekskæreste er blevet far

Medinas ekskæreste, Frederik Bagger, er blevet far for første gang
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/15_84.jpg
 (Foto: All Over Press)

Medinas ekskæreste, Frederik Bagger, er blevet far for første gang.

Det afslører han på Instagram, hvor han har lagt et billede op af den lille pige.

- I går kom vores datter Adda Elisabett. Det var den bedste dag i mit liv. Livet har pludselig fået ny mening og definitionen af kærlighed er for altid ændret. Tak til Julie for at bringe den lille prinsesse ind i mit liv, skriver Frederik Bagger til billedet.

Artiklen fortsætter efter billedet

Designersønnen Frederik Bagger har i et par år dannet par med designeren Julie Schulin.

Frederik Bagger er søn af designeren Erik Bagger, men han har også selv fuld gang i sin egen designkollektion. Han fortæller også i sit Instagram-opslag, at han, efter at være blevet far, har besluttet, at hans næste kollektion skal hedde "LIFE".

Julie Schulin er også i designbranchen. Hun er kendt for at designe tasker.

Frederik Bagger har tidligere dannet par med Medina.

De to var et af de hotteste par i sommeren 2014, hvor de fandt sammen kort efter Medinas brud med Christopher.

Gnisten mellem Bagger og Medina forsvandt dog efter et par måneder, og de gik hver til sit.

Frederik Bagger må have et eller andet med kendte og succesrige kvinder, han har nemlig også tidligere dannet par med millionærdatteren Michala Kjær, der i dag dater en "Paradise Hotel"-fyr.

Du kan se billeder af Frederik Bagger sammen med Medina og Michala Kjær i galleriet herunder

Frederik Bagger sammen med Medina og Michala Kjær, maj 2017

Sponsoreret indhold