Nyheder2. marts 2017

Mette og Brian Laudrup: Her bor de nu

Efter salget af strandvejsvillaen er den tidligere fodboldstjerne Brian Laudrup og fru Mette flyttet til mere beskedne omgivelser.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-563058.jpg
 Foto: ALL OVER

Efter at have solgt strandvejsvillaen i Skodsborg for 11,3 mio. kr. til iværksætteren Martin Thorborg, har Mette og Brian Laudrup fundet boligen, som fremover skal være deres hjem.

Med flytningen er det et farvel til udsigten over Øresund.

Til gengæld kan den 48-årige eks-fodboldstjerne og hans syv år ældre hustru Mette nu spadsere hen til Rungsted Bytorv, når der skal købes ind.

Parret har nemlig overtaget en 137 kvadratmeter stor lejlighed på 2. sal i ejendomskomplekset Liberty Park i Rungsted.

https://imgix.seoghoer.dk/20170302_wen_-_laudrup_6.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Mette og Brian Laudrup bor øverst i dette nye byggeri og har adgang til solrig altan. (Foto: KASPAR WENSTRUP)

Parret lejer sig ind og får rådighed over både underjordisk parkeringskælder og solrig altan.

Huslejen ligger i omegnen af 24.000 kr. om måneden - hertil kommer leje af parkeringsplads.

Brian og Mette Laudrups lyst til at blive boligejere er nok styret for en tid. De har to gange haft huse på Strandvejen, som de haft store problemer med at få solgt.

Det seneste ejendomssalg kostede dem et tab på 2,7 mio. kr.

Brian og Mette Laudrup har også et sommerhus i Nordsjælland.

Sponsoreret indhold