Nyheder29. juni 2017

Mikkel Hansen viser kæresten frem for første gang

Håndboldikonet Mikkel Hansens kæreste Stephanie Gundelach blev endelig vist frem for offentligheden, da de kom gående hånd i hånd på Roskilde Festival.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20170628_wen_-_roskilde_21.jpg
 Kaspar Wenstrup

Det var en kæk Mikkel Hansen, der onsdag tilsluttede sig de mange deltagere på Roskilde Festival med stylisten Stephanie Gundelach i hånden.

Selv om den 29-årige håndboldstjerne ikke var meget for at få taget billeder, så gav han alligevel kæresten et kys til ære for fotograferne, så mon ikke, han har lavet en sikker scoring med 31-årige Stephanie.

Det er første gang, at Mikkel Hansen viser hende frem, siden de i maj lagde billeder på sociale medier af en romantisk ferie i Barcelona, og de var ikke blege for at tilkendegive deres forelskelse, da de spankulerede rundt på festivalpladsen.

Stephanie Gundelach, der bestemt er en fryd for øjet, arbejder som stylist og bor, ifølge sociale medier, i København.

Mikkel Hansen har tidligere dannet par med Julie Hviid, som han også boede med i Paris. Forholdet gik i stykker i 2014, og håndboldspilleren har eftersigende været single lige siden.

Men nu er han altså blevet snuppet af den smukke stylist.

Sponsoreret indhold