Den konservative folketingspolitiker Naser Khader og hans 17-årige datter Sofia blev ved årsskiftet ramt af en tragedie.
Naser Khaders ekskone, Birgitte Juhl, som er mor til Sofia, døde pludseligt uden varsel - blot 50 år gammel.
Det er et af de tunge emner, Naser Khader fortæller om i programserien 'Til middag hos', der har premiere klokken 19 i aften på TV3.
Her har Naser Khader SE og HØRs mode-politibetjent Mads Christensen, den tidligere TV-vært Line Baun Danielsen og den tidligere sugardater Gina Jaqueline til middag.
Naser Khader, der har levet under politibeskyttelse siden Muhammedkrisen, kan modsat de andre medvirkende af sikkerhedshensyn ikke invitere gæsterne hjem til sig selv, så middagen er henlagt til lejlighedshotellet STAY på Islands Brygge.
Læs også
Naser Khader trækker stikket: - Min datter har brug for mig
Her fortæller Naser Khader, der også har sønnen Hannibal fra forholdet til Bente Dalsbæk om, hvordan han pludselig fra den ene dag til den anden gik fra at være delefar til at være alenefar for Sofia. - Sofias mor, Birgitte, døde pludselig nytårsdag, som 50-årig - hun fejlede ikke noget. - Hun sov og vågnede ikke op igen. Nu er Sofia flyttet ind hos mig, siger Naser Khader i aftenens udsendelse. Gina Jaqueline, der selv har mistet et familiemedlem uden varsel, bliver berørt af Nasers fortælling. - Det er jo ikke sjov at miste en person fra den ene dag til den anden. Specielt ikke hvis personen slet ikke har været syg. Jeg har selv prøvet det med min far, hvor han ikke fejlede noget, og lige pludselig var han bare væk- det er en kæmpe sorg, siger Gina Jaqueline. Naser Khader beretter om, hvordan han måtte lægge sit liv om, da han pludselig var alene med en dybt ulykkelig datter, der havde mistet sin mor. - Jeg måtte trække stikket og skrue ned for mit arbejde for dels at få tømt lejligheden og få flyttet Sofias værelse over til mig - hun ville have, at værelset skulle være præcis, som det var hos hendes mor, siger Naser Khader. - Det er en ny situation, jeg er i i øjeblikket, hvor jeg er forælder på fuld tid. Hvis man mister nogen efter en sygdom, er man lidt forberedt, men når det sker helt uden varsel, så er det et chok, fortsætter Naser Khader. Om den skæbnesvangre dag siger han. - Sofia kom helt alene hjem og fandt sin mor liggende kold i soveværelset, det er meget svært, siger Naser Khader.
Læs også
Naser Khader efter eks’ens pludselige død: Far på fuldtid
Line Baun Danielsen kan mærke, at Naser Khader er tynget af situationen. - Den sorg, han skal bære for sin datter, den mærker man også. Jeg har stor respekt for, at han vælger at fortælle det, for han kunne også have valgt at lukke ned omkring det, siger Line Baun Danielsen. Se klippet med Naser Khader herunder:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree
Naser Khader: - Det er derfor jeg har så stærke holdninger til tvangsægteskab
- Jeg er vokset op med, at vi skal giftes på et tidspunkt. Så får jeg min første danske kæreste og begynder at tvivle. Så siger mine forældre, at jeg må rejse ned og overbevise familien om, at jeg ikke vil ha' hende, der er bestemt for mig. Så presset kom ikke så meget fra mine egne forældre, men mere fra resten af familien. - Da jeg bliver student melder jeg ud, at jeg ikke har lyst til at blive gift med min kusine, men der bliver lagt pres på mig, og det ender med at vi - os begge to - bliver tvangsgift, fortæller Naser Khader. Line Baun Danielsen: - Så du blev gift med hende? Naser: - Ja, jeg blev gift med hende. Læs også
Naser Khaders kamp mod kiloene: Bekæmper med karate
Naser Khader fortæller, at det er ikke så ligetil at slippe for et planlagt tvangsægteskab. - Da jeg sagde, at jeg ikke ville giftes med min kusine, reagerede familien med vantro, siger Naser Khader. 'Hvad er det du siger, det kan du da ikke. Hvad vil folk ikke tænke om hende? Når hendes fætter ikke vil have hende, så må der være noget galt med hende. Du må gennemføre det og kræve skilsmisse bagefter. Så har hun en større chance for at komme videre', lød familiens ræsonnement. Mads Christensen: - Så det er af hensyn til bruden? Naser Khader: - Ja, og det accepterede jeg. Se Naser Khader fortælle om tvangsægteskabet her:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree
- Dagen efter brylluppet - vi var ikke sammen, jeg bertragter hende som en søster - så sagde jeg, nu vil jeg skilles. Så sagde familien, 'vent lige lidt, hvis du beder om det dagen efter, så tror folk, der er noget i vejen med hende. Så der gik nogle måneder, før jeg fik lov at blive skilt, fortsætter Naser Khader. - Jeg blev dømt til at betale et engangsbeløb for at have brudt ægteskabskontrakten. Jeg ville ikke kunne rejse til Syrien, hvis ikke jeg havde betalt det beløb. Så min gymnasierektor gav mig en check på 20.000 kroner. 'Køb dig fri, så kan du altid betale mig pengene', sagde hun. Det er derfor, jeg har stærke holdninger til tvangsægteskab - for at andre ikke skal igennem det samme, afslutter Naser Khader beretningen om det ufrivillige ægteskab. I aften fortæller han også, hvordan det er at leve under konstant politiovervågning, hvilket har været hverdag for ham døgnet rundt siden den 5. februar 2006. Naser Khader fortæller om at leve under politibeskyttelse 24/7:
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree
Se hele 'Til middag hos' på TV3 mandag aften klokken 19.00.