Nyheder27. november 2016

Nu vender "Arvingerne" tilbage - se traileren her

1. januar vender ”Arvingerne” tilbage med tredje og sidste sæson, og nu løfter DR1 lidt af sløret for, hvad der sker i serien. Se traileren her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/arvingerne_dr.jpg
 (Foto: DR1)

Har du savnet Emil, Signe, Gro og Frederik? Ja, så glæder du dig formentlig til 1. januar, for der møder vi igen den problemfyldte familien Grønnegaard.

Og nu kan du allerede få en forsmag, for DR1 har i dag – søndag – frigivet en lille trailer for tredje og sidste sæson af ”Arvingerne”.

Du kan se traileren nederst i denne artikel.

Sæson tre bliver anderledes, men stadig "Arvingerne", har skuespiller Mikkel Boe Følsgaard – der spiller Emil i serien – tidligere fortalt til Fyens.dk:

- Folk kan forvente, at den nye sæson vender sig mere ud mod verden og ikke er helt så indadskuende. Det bliver noget lidt andet, men med rod i det gamle, fortalte han tidligere på året i et interview med mediet.

Anden sæson udspillede sig, ligesom første, omkring Grønnegården på Sydfyn. Signe arvede herregården fra sin ”rigtige” mor, den afdøde kunstner Veronika Grønnegaard, men det var ikke uden problemer.

For hendes ”nye” søskende, Gro, Frederik og Emil var stadig stærkt knyttet til gården, og det gav både gnidninger, spændinger og problemer. Gros far, Thomas, boede også fortsat i sin skurvogn i baghaven – og det gav også problemer.

Tredje og altså sidste sæson får premiere 1. januar. Se traileren herunder:

Sponsoreret indhold