Oliver Bjerrehuus: Det fortryder jeg mest

I et hudløst ærligt interview med Berlingske fortæller Oliver Bjerrehuus om de ting, han fortryder mest.

- De få beslutninger, jeg selv har taget, er de ting i livet, jeg er endt med at fortryde mest, starter Oliver ud til Berlingske.

Han fortæller om, at han nogle gange i livet har forsøgt at tvinge sig selv til at få en uddannelse eller et rigtigt job, men at det aldrig rigtig er lykkedes ham at gennemføre det.

Oliver ville også gerne have været bedre til det praktiske som at bruge sine hænder eller fikse ting.

- Jeg fortryder, at jeg ikke har tilbragt mere tid med min far. Han er 80 år og bor på en gård og kan fælde træer og sætte lamper op og ordne ting - noget, jeg aldrig har lært, fordi jeg havde travlt med at fise rundt og være model, fortæller han.

Engang prøvede Oliver at spise en ritalinpille, som modvirker ADHD. Det virkede for ham, og han beskriver det, som om alle brikker faldt på plads.

Men selv om det piner ham, at han er flyvsk og vild, så vil han ikke skifte sin nuværende tilværelse ud med en tilværelse på receptpligtig medicin.

Én af de ting, Oliver fortryder allermest, er, at han aldrig fik det til at fungere med Gunnvør Dalsgaard - moren til hans yngste børn.

Han drømte om villa, volvo og vovse, men han passede nok aldrig rigtig ind i det idylliske familiefoto.

- Det er en kæmpe sorg, fortæller han.

Oliver ser kun pigerne Sigga og Hannah på otte og fire år hver anden weekend. Og det nyeste skud på stammen - Hugo - ser Oliver kun tre timer om ugen. Det er noget, der tynger ham meget.

- Hvis jeg møder nogen på gaden, der taler til mig den dag, jeg har børnene, føler jeg, at jeg mister yderligere ti sekunder af deres liv. Det er så skrøbeligt, siger han.

Han valgte Gunnvør dengang i håbet om et mere stabilt liv. Han var selv en festabe, mens han beskriver Gunnvør som en "hverdagsrytter", der læste avis, interesserede sig for verden og havde et job.

Selv om de to har forsøgt sig i parforholdet mange gange, er de i dag ikke længere sammen.

Og Oliver, der dog kun er 42 år, ved godt, hvad han frygter for fremtiden.

- Jeg er 40 år nu. Snart bliver jeg 50, så 60. Selvfølgelig tænker man: Skulle der ikke ske mere end det?