Nyheder8. januar 2011
Prins Henrik: Første gratulant på fødestuen
Prinsgemalen blev de royale tvillingers første gæst
Især prins Henrik var i strålende humør ved lørdagens presseseance
Foto: All OverNetop nu må det formodes, at de fleste medlemmer af det danske kongehus valfarter til Rigshospitalet i København for at sige tillykke til de nybagte forældre og hej til de nyeste skud på den royale stamme.
Men tvillingerne har allerede haft deres første besøg. Det var deres farfar, prins Henrik, som kiggede forbi allerede halvanden time efter, at den lille prinsesse blev født.
Læs også: Frederik: Næsten som første gang
- Jeg vil gerne være den første til at gratulere, udtalte en stolt Henrik i strålende humør efter besøget på fødestuen.
Prinsgemalen har tidligere udtalt, at børnebørn er en af livets helt store velsignelser, så der må være dobbelt glæde i det franske hjerte.