Snydt af solcreme-sælger: Rasmus Bjerg blev solbrændt i Jordan
Rasmus Bjerg strålede mere end de fleste i går på den røde løber til Robertprisen.
Da han ankom til Tivoli Hotel & Congress Center, hvor prisfesten blev afholdt, var det umuligt ikke at få øje den sjove skuespillers flotte kulør.
Men multitalentet havde bestemt ikke planlagt af blive så brun på sin ferie i Jordan.
Rasmus Bjerg fortæller til SE og HØR, hvordan han har opbygget den flotte "tan".
- Jeg kunne have sagt solarium, men det er det ikke. Jeg har simpelthen været i Jordan for at optage en film, der kommer nu her på et tidspunkt, siger den folkekære komier.
Se hele interviewet her:
Artiklen fortsætter under videoen...
Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube
John Mogensen kopien var i Jordan for at optage filmen "Ser du månen, Daniel?", og i den anledning koblede han fra i et par dage.
- Jeg havde tre optagedage i Jordan, også tog jeg fire dages ferie efterfølgende.
Snydt af flink sælger
Det var under de fire dages ferie, at Rasmus Bjerg fik skiftet det vinterblege skind ud med en solbrun kulør.
Men det var ikke helt bevidst.
Rasmus Bjerg: Ikke klar til at smide John Mogensen-kiloene
- Den her meget flink arabermand, som solgte mig noget solcreme sagde "det er simpelthen det bedste, det skal du købe, den går du ikke fejl af", den gik jeg så fejl af, erkender Rasmus Bjerg.
Der blev du snydt?
- Ja der blev snydt på vægten. Det gør der dernede, jeg er ked af at sige det. Men de er skide charmerende, og det er dejligt at være der, men der bliver snydt, griner den latterspredende skuespiller.
Rasmus Bjerg var i går nomineret til "Årets mandlige hovedrolle" ved Robertprisen for sin rolle som John Mogensen i filmen "Så længe jeg lever".
Rasmus Bjerg: Jeg har kæmpet med angst
Den solbrune grinebidder måtte dog gå tomhændet hjem, da prisen gik til Jakob Cedergren for hans rolle i hitfilmen "Den skyldige.
I det mindste kan Rasmus Bjerg trøste sig med, at han i går havde festens flotteste kulør.