Nyheder8. marts 2018

Rasmus Bjerg: Jeg har kæmpet med angst

Skuespilleren Rasmus Bjerg ligner det legendariske folkeeje, John Mogensen, på en prik. Men under overfladen deler de mørke sider.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rasmus_bjerg_0.jpg
 (Foto: Nordisk Film)

Langt fedtet hår, sort skæg og plus 15 kilo.

Rasmus Bjerg ligner en tro kopi af John Mogensen anno 1977 – manden, som Bjerg selv har æren af at spille i det nye filmdrama ”Så længe jeg lever”.

Skuespilleren og den folkekære musiker deler dog mere end blot ydre ligheder.

Ligesom Mogensen er Bjerg vokset op som enebarn.

Mogensens far var argentiner og ude af billedet, mens Rasmus er vokset op i vestjyske Vester Nebel i en kunstnerisk hippiefamilie, hvor pengene ikke altid rakte.

Mens musikerens udseende var eksotisk og ikke ligesom alle de andres, var det Rasmus’ familie, som i 80’ernes Vester Nebel skilte sig ud fra klassekammeraternes.

Enebarnet Rasmus Bjerg savnede nogen at spejle sig i og dele kaos med. Nogen at rase ud sammen med, hvis det hele blev lidt besværligt, men det har også givet ham rygrad og et kreativt drive, fortæller han i Femina.

Artiklen fortsætter under billederne ...

https://imgix.seoghoer.dk/john-mogensen_0.jpg
 Foto: All Over Press
41-årige Rasmus Bjerg er aktuel i filmen ”Så længe jeg lever” – om legenden John Mogensens liv og forfald. (Foto: All Over Press)

https://imgix.seoghoer.dk/john-mogensen-rasmus-bjerg.jpg
 Foto: Thomas Laursen
Rasmus Bjerg tog 15 kg på til rollen som John Mogensen. (Foto: Thomas Laursen)

Sammen med forældrenes evige kærlighed har det også givet ham en tro på sig selv.

En tro og styrke, som har gjort Rasmus Bjerg i stand til at tackle de dæmoner, som Mogensen brugte flasken til at flygte fra.

– Angst har jeg kæmpet meget med. Jeg er i et fag, hvor man i princippet ikke er bedre end det sidste, man lavede. (...) Det, jeg laver, sender mig ud i en form for konstant stress. Det har jeg måttet kæmpe meget med at tackle, siger Rasmus til ugebladet.

I stedet for at dulme angsten har Bjerg set den i øjnene og lært at leve med dens tilstedeværelse.

– Jeg har prøvet ikke at flygte fra angsten, men i stedet omfavne den og tage den lidt i hånden og sige: ”Du er her, men det er mig, der har styr på dig”. Det er en fornemmelse, jeg har fået inden for de senere år – ikke at være så skidebange. Og hvad har den angst så handlet om? spørger Bjerg – og svarer selv:

– Om jeg er god nok, og god nok til mit fag og gør det godt nok og er et godt nok menneske. Den 8. marts ser Danmark en ny side af skuespilleren Rasmus Bjerg.

Den sjove mand har kastet sig ud i sin første store alvorlige rolle i filmatiseringen af John Mogensens liv og vej mod afgrunden i ”Så længe jeg lever”.

Sponsoreret indhold