Nyheder19. juli 2017

Dansk rigmandssøn stukket ned: Røverne stjal Rolex-ur til 230.000 kroner

To mænd er tiltalt for røveri og grov vold, efter at de ifølge anklagen overfaldt en dansk rigmandssøn tilbage i januar. Røverne stak rigmandssønnen flere gange med en kniv, inden de stjal hans Rolex-ur til en værdi af 230.000 kroner
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/rolexz.jpg
 (Foto: All Over)

En dansk rigmandssøn blev i januar i år overfaldet af to mænd, da han var på vej hjem fra den eksklusive natklub ’Hive’ i det Indre København.

De to røverne stak rigmandssønnen to gange i maven, inden at de stjal hans dyre Rolex-ur, der har en værdi af over 230.000 kroner.

Kort efter overfaldet blev to mænd på henholdsvis 25 og 27 år anholdt ved Axel Torv i København, og på den ene gerningsmand fandt politiet det dyre Rolex-ur.

Det var de to personer, der tirsdag sad på anklagebænken i Københavns byret – tiltalt for røveri og grov vold.

Det skriver Ekstra Bladet.

I retten sad også en unge rigmandssøn. Han er 22 år, forretningsmand og har med egne ord mange følgere på de sociale medier.

- Så folk ved generelt, hvem jeg er, fortalte den unge mand til Ekstra Bladet efter retssagen.

Han er overbevist om, at røverne – der overfaldt ham i Larsbjørnsstræde i det Indre København 20. januar - gik ”personligt efter ham:”

– Det burde ikke forhøje min risiko for overfald bare fordi, jeg har dyre ting. Det er der så alligevel nogen der bliver jaloux over, og for dem er det vel en nem måde at tjene penge på, sagde rigmandssønnen til Ekstra Bladet efter retssagen.

De to tiltalte i sagen har siddet varetægtsfængslet siden anholdelsen i januar, men blev tirsdag løsladt.

Der forventes at falde dom i sagen den 18. september.

Det er ikke kun forretningsfolk, der har hang til Rolex. Også en perlerække danske kendisser har fået smag for det klassiske ur. Klik dig igennem galleriet herunder og se hvilken dansk kendis, der har det dyreste Rolex-ur af dem alle:

Sponsoreret indhold