Nyheder30. august 2016

Sådan går det Rachel i Argentina

"Årgang 0"-stjernen ankom til Argentina for ti dage siden
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-01926.jpg
 Foto: All Over

Det næste års tid skal Rachel Ellebye fra "Årgang 0" tilbringe i Argentina, hvor hun skal gå i skole og bo sammen med en værtsfamilie.

Og TV-stjernen er kommet godt frem til det sydamerikanske land, det skriver hun selv på sin blog.

- Jeg ankom, sammen med 21 andre udvekslingsstudenter fra Danmark og Færøerne, til Buenos Aires Ezeiza lufthavn fredag d. 19/8, hvor vi blev modtaget af frivillige fra AFS, og blev samlet med andre udvekslingsstudenter, inden vi blev sendt videre til vores endelige destination. Jeg ventede i maaaaaaange timer (omkring 9 timer) før end at jeg kom med bussen til Formosa i det nordlige Argentina, skriver Rachel på bloggen.

Efter den lange ventetid fik Rachel endelig mødt den værtsfamilie, hvor hun skal bo det næste år.

- Da jeg ankom til Formosa blev jeg modtaget af min værtsfamilie. Jeg fulgtes sammen med 10 andre udvekslingsstuderende, der også skulle til min provins. I løbet af ugen har jeg bl.a. været til asado (argentinsk barbecue), startet i skole og bare ligeså stille og roligt lært byen at kende, skriver Rachel.

Det næste år kommer vi altså kun til at følge Rachel igennem hendes blog og Instagram, og mon ikke, at hun får oplevet en helt masse, mens hun er i Argentina.

Du kan se flere billeder af Rachel i galleriet herunder

Årgang 0 Rachel klar til Argentina

Herunder kan du se nogle af Rachels første billeder fra Argentina

Sponsoreret indhold