Nyheder17. marts 2018

Sarah Zobel efter Burhan: Vil ikke snakke om ny fyr

Den tidligere model og jetsetter, Sarah Zobel, taler nu for første gang om bruddet fra den ni år yngre popstjerne.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sarahzobel.jpg
 (Foto: All Over Press)

Den stormende forelskelse mellem musikeren Burhan G og jetsetpsykologen Sarah Zobel sluttede i januar efter seks år.

Siden har begge parter – bortset fra en fælles Instagram-opdatering – holdt helt tæt om det overraskende kendisbrud.

Indtil nu.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sarah-zobel-burhan-g.jpg
 Foto: Dan Mariegaard
Her er eksparret til bal hos dronningen i 2016. (Foto: Dan Mariegaard)

Forleden fangede SE og HØR således Sarah Zobel under optagelserne til Kanal 5’s ”Femte Gear”, hvor den tidligere model åbnede op om sit nye liv.

– Jeg er så glad, som jeg nu kan være under omstændighederne, for vi er jo mennesker alle sammen. Børnene er glade, og vi er ordentlige mennesker. Vi har det godt, fortalte Sarah Zobel.

Efter bruddet med ”Din for evigt”-sangeren flyttede Sarah ud af Burhans Taarbæk-palæ og ind i et seksværelses rækkehus på 135 kvm til den nette sum af 8.800.000 kroner – blot en spytklat fra Esplanaden i det indre København.

Dermed er der plads til både den 2-årige søn Dallas, som hun fik med Burhan, samt sønnen Vincent på 11 år og datteren Roberta på 16 år, som Sarah Zobel har med eksmanden Alexander Kølpin.

Det var netop balletdanseren Kølpin, der blev taberen efter et langt ægteskab, da Burhan G pludseligt kom ind i billedet i 2012.

– Det går godt i det nye hus. Jeg har det godt, men jeg vil ikke svare på, om der er en ny fyr, siger Sarah Zobel om sit nye liv efter Burhan G.

Sponsoreret indhold