Trine Dyrholm: Jeg var Bambi på glatis

Trine Dyrholm er én af Danmarks mest folkekære skuespillere, og man har set hende i snart alle slags roller. Men hvem er egentlig kvinden bag de mange roller? Det er hun efterhånden selv ved at få styr på, fortæller hun til månedsbladet Ud & Se.

Den populære skuespillerinde har altid haft en klar idé om, hvordan hun gerne ville være rent professionelt. Allerede da hun som 14-årig var med i Melodi Grand Prix med sangen ”Danse i måneskin”, var hun bestemt om, hvor meget hun ville stille op til. Eksempelvis var playback ikke en mulighed for den unge pige.

Alligevel har den store selvsikkerhed i hendes arbejde ikke smittet af på Trine Dyrholms private liv. Faktisk er det nærmest det modsatte.

- Jeg kan se, at jeg holdt mig lidt i periferien af virkeligheden. Jeg er aldrig rigtig gået i clinch med den før nu. Det kan jo have noget at gøre med, at jeg på et meget tidligt tidspunkt startede med skuespillet, og så optog det mig. Jeg har haft en utrolig drivkraft mod at skulle noget, og jeg er i god kontakt med min vej rent professionelt. Men personligt har jeg brugt alt for meget energi på at tænke, at jeg ikke var god nok. På at ”værdilade”, hvem jeg var. Det er utroligt belastende i perioder, fordi jeg kan hade mig selv intenst, fortæller hun til Ud & Se.

Trine Dyrholms veninde, scenografen Mia Steensgaard, formulerer det store skel mellem skuespilleren og personen Trine Dyrholm som en decideret spaltning: En halsbrækkende modig skuespiller modsat en meget nervøs privatperson.

Faktisk var det så ekstremt på et tidspunkt, at mens karrieren kørte på skinner, kunne det virke som en alt for stor opgave bare at koge et æg. Blev det ikke perfekt kogt, følte hun sig som en fiasko.

- Jeg var totalt Bambi på glatis i privatlivet. Jeg var bange for at købe ind, bange for at lave mad. Det var superblottende for mig, fortæller hun.

En dag begyndte det dog at vende for hende. Det var da skuespillerkollegaen Tammi Øst bad hende være med i forestillingen ’K.R.O.P.’. Det var en sangforestilling med kroppen i fokus. Sammen med Louise Mieritz satte de to kvinder ord på deres egen ufuldkommenhed. Samme år som forestillingen havde premiere mødte Dyrholm sin nuværende mand, instruktøren Niclas Bendixen, som i dag er far til hendes barn, Axel. Også følelsen af at have sin egen familie har også hjulpet hende i at finde mere tryghed i sit liv.

- Jeg føler, at jeg har fået fodfæste. Tidligere havde jeg en fornemmelse af, at jeg stod på nogle meget vaklende ben. Jeg har det som om jeg de seneste år helt fysisk har fået tykkere knogler. At nu er jeg her. Jeg er ikke sådan at slå hjem i ludo.

- Som verden er i dag, interesserer det mig at lave noget, som er en del af verden. Derfor kommer jeg også til at udfordre mig selv igen. Og jeg kommer til at miste fodfæstet. Men det er jeg ikke så bange for længere. Fornemmelsen af at stå og kigge op fra tilværelsens store sorte hul har jeg oplevet så mange gange nu, at jeg ikke er bange for, at jeg forsvinder dernede. Jeg ved godt, at jeg finder op igen.

Og det sidste halve år har hun da også brugt tiden på bare at være Trine Dyrholm. Der har ikke været nogen roller, så tiden er blevet brugt på at være privat med hendes lille familie. Nu skal hun dog snart til at indspille ”Du forsvinder” baseret på Christian Jungersens bestsellerroman af samme navn. Og så følger det professionelle tunnelsyn med:

- Når jeg er i gang med filmen, så er det det, jeg er i. Og spørger du så de to derhjemme, vil de nok sige, at jeg ikke er særligt nærværende. Alt klinger i retning af arbejdet. Men nu er jeg også der, hvor jeg tænker: ’Puh, det er godt, jeg snart skal i krig med nogle andre igen, for jeg gider snart ikke være sammen med mig selv længere. Det er anstrengende’, slutter Trine Dyrholm af med Ud & Se.