Nyheder11. januar 2019

Troels Kløvedal efterlader millioner

Kaptajnen Troels Kløvedal var ikke kun rig på oplevelser. Formidlingen af eventyrene gjorde ham også til en velhavende mand.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mikkel_beha_og_troels_kloevedal.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Lysten til at besøge hver en afkrog af verden, møde fremmede folkeslag og nørde historien bragte Troels Kløvedal tre gange rundt om jorden.

Evnen til fængende at fortælle om sine togter bragte søfareren guld på kistebunden. For de mange timer på det blå ocean har givet masser af stof til foredrag, bøger og et utal af TV-programmer, og det har kastet en formue af sig.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kurs_mod_fjerne_kyster_1.jpg
 (Foto: Aller Media)

Troels’ ældste søn Mikkel Beha, 52, og hans familie har overtaget roret og tager nu rejselystne danskere med ud i verden. (Foto: Aller Media)

5,4 millioner kr. lød egenkapitalen i Troels Kløvedals anpartsselskab Den Blå Delfin på, da han døde. Desuden ejede han en stor ejendom nær Ebeltoft, og sammen med sin 65-årige hustru Else Marie Meldgaard havde han et sommerhus i Hornbæk.

Om formuen skal fordeles mellem hans fem børn, eller om de alle går til Fonden Nordkaperen, vides ikke.

Den folkekære søfarer havde dog sørget for at sikre sin hustru økonomisk. Det gjorde han, efter at han fik diagnosen ALS i 2016.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/sh-78696_0.jpg
 (Foto: All Over Press)

Troels sikrede allerede hustruen Else Marie Meldgaard, da han for to år siden fik diagnosen ALS. I en såkaldt gaveægtepagt overdrog han en million til hende. (Foto: Aller Media)

Troels Kløvedal fik ændret parrets oprindelige ægtepagt, der gik ud på, at han og Else Marie havde fuldstændigt særeje. Der blev tilføjet en såkaldt gaveægtepagt, hvori Troels overdrager en million kr. til Else Marie. Desuden bestemmes det, at millionen skal være Else Maries særeje.

Kaperen sejler videre

Siden 1967 har Troels flittigt sejlet på togter i Nordkaperen.

Selv om sygdommen tvang ham i land, sejlede Nordkaperen videre – og det bliver den ved med.

– Midt i al denne skønhed og efter 50 år om bord på Nordkaperen har jeg slugt ankeret, som de gamle kaptajner sagde, når de gik i land.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/nordkaperen.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Nordkaperen sejler videre under en fond, der er ejet af Kløvedals fem børn samt ti tidligere styrmænd. (Foto: Ritzau Scanpix)

– Jeg har testamenteret skibet til mine fem børn og ti unge styrmænd og -kvinder, som alle sammen har lånt Nordkaperen i en længere periode og kan gå lige om bord og sejle den.

Min ven, advokat Knud Foldschack, har skruet en fond sammen omkring skibet, og vi fandt pudsigt nok ud af, at vi har en fælles oldefar, fortalte eventyreren om Nordkaperens videre færd til Helsingør Dagblad i sommer.

Ny kaptajn

Kløvedal efterlader sig mange timers interessante og lærerige TV-udsendelser og adskillige bøger, som kan begejstre i mange generationer frem.

I sin seneste bog ”Alle mine morgener på jorden” beskriver han, hvordan han træder til side og lader de unge tage over.

– Jeg tror, man falder som et gammelt træ i skoven, og det giver en lysning, hvor nye skud kan gro op mod solen, skrev han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/kurs_mod_fjerne_kyster_0.jpg
 (Foto: Aller Media)

Det var med stor stolthed, den gamle kaptajn sendte sine to ældste børnebørn Emil og Theis af sted på jordomsejling. Tre år senere stod farfar klar på kajen, da drengene vendte hjem til Københavns Havn. (Foto: Aller Media)

Og ”Kurs mod fjerne kyster” med sønnen Mikkel og børnebørnene Emil, Theis og Alfred ved roret har da også vakt rejsedrømmene til live i foreløbig fire sæsoner på TV2.

Mikkel, Marian og deres tre sønner, kærester og den lille er taget på togt nordpå – helt nord for polarcirklen, hvor Nordkaperen aldrig har ført Troels Kløvedal hen.

Sponsoreret indhold