Nyheder1. november 2016

Uffe Ellemann-Jensen: Debuterer som skuespiller

Den tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen lægger sammen med Bodil Jørgensen stemme til to stråbukke i en ny animationsfilm.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dfsuffe.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Uffe Ellemann-Jensen får nu sin debut som ”rigtig” skuespiller, og han danner par med selveste Bodil Jørgensen.

I den nye animationsfilm ”Den magiske juleæske” lægger Uffe Ellemann-Jensen og Bodil Jørgensen nemlig stemme til to stråbukke, der hedder Poul og Inger.

De lever i den magiske verden og tror, de ved alt. Onde tunger vil måske påstå, at det for Uffes vedkommende er fuldstændig som i den virkelige verden ...

Ud over Uffe Ellemann- Jensen og Bodil Jørgensen er det blandt andre Maria Lucia, Rasmus Bjerg og Lars Hjortshøj, der lægger stemmer til filmen, så den tidligere udenrigsminister er i godt selskab.

Filmen ”Den magiske juleæske” har biografpremiere den 10. november.

I dag fylder Uffe Ellemann-Jensen 75 år. Du kan i den forbindelse se et stort galleri med ham herunder:

Uffe Ellemann-Jensen fylder 75 år

Sponsoreret indhold