Wafande skal være far
Den 34-årige reggae-sanger venter en lille ny sammen med sin kæreste, den profesionelle danser Nafi Lisa Gravesen.
Timingen er perfekt for sangeren har tidligere fortalt SE og HØR, at han er klar til at få børn.
Voice Junior-coachen mødte sin kæreste i 2015 under indspilningerne af musikvideoen til "Himlen for mig selv", hvor Nafi stod for koreografien, og nu skal de altså igang med at stifte familie, skriver Wafande på Instagram:
- Her er dagens nyhed så. Livets største øjeblik og så endda med den smukkeste kvinde i verden. Kan næsten ikke vente. Glæder mig til at møde det nyeste medlem af familien. Daddy is ready for you, skriver Wafande selv til Instagram-billedet, hvor hans kæreste poserer med lille voksende mave.
Wafande er født i København som søn af en fransk-dansk mor og en tanzanisk-congolesisk-malawisk-omansk far og han er opvokset på Christiania i København.
Senere flyttede familien til Frankrig, hvor Wafande spillede basketball for ungdomslandsholdet – herefter tog han hjem til Danmark for spille musik.
Wafande kom i medier denne sommer da han blev slået ned i forbindelse med en musikfestival, og da han udgav en selvbiografi som blandt andet handler om hans gigantiske privatforbrug samt faderen der sad på dødsgangen og blev reddet i sidste øjeblik.