"Årgang 0"-Mathilde: Derfor ser du ikke mig og Robin sammen
De har været kærester siden sommeren sidste år - og det er de altså stadig.
Alligevel har Mathilde Beuschaus følgere undret sig over, at "Boss Ladies"-stjernen, som vi også kender fra "Årgang 0", ikke rigtig deler nogle billeder af Robin Christensen.
- Hvorfor ser man ikke dig og din kæreste sammen, er der en, der spørger Mathilde Beuschau på Instagram.
Nu kommer hun med en forklaring.
- Robin og jeg lever ikke vores forhold på de sociale medier, skriver realitydeltageren og fortsætter:
- Vi har hvert vores arbejde på sociale medier og nyder tiden sammen, når vi ikke er online.
"Årgang 0"-stjernen, som forlod programmet efter syv år, er dog åben for at være mere "på" og offentlig med Robin Christensen.
I hvert fald stiller hun et spørgsmål tilbage til sine godt 63.000 følgere:
- Burde vi lave mere indhold sammen?, skriver hun på et foto af hende og kæresten.
Realityparret arbejder begge som online fitness coaches, hvilket deres Instagram-profiler også bærer præg af, men måske kommer vi lidt tættere på romancen fremadrettet.
Det er også igennem træningen, at Mathilde Beuschau og Robin Christensen mødtes i første omgang.
Robin Christensen er kendt fra "Ex on the beach". Foto: Kasper Wenstrup
- Det var en ren tilfældighed. Hun havde set et opslag på Instagram om, at jeg skulle til Sverige og træne, også spurgte hun bare, om hun måtte komme med en af gangene. Og det kunne hun selvfølgelig godt, fortalte Robin tidligere til SE og HØR.
De to fitness-turtelduer var i begyndelsen meget sammen i Mathildes lejlighed, hvor også "Love Island"-baben Ida Søjborg boede. De to delte en stor fælles interesse for kost og træning, men kunne ikke finde harmonien som bofæller. Og det kostede altså venskabet.
Nyt par: Robin Christensen og Mathilde Beuschau er forelskede
"Årgang 0"-Mathilde dropper uddannelsen: Har gjort ny opdagelse
Robin Christensen, der var nomineret til "Årets Overkrop" ved Reality Awards 2021, skal om kort tid medvirke i årets "Stjerneboksning".