Reality9. juni 2015

Amalie Szigethy har dumpet sin teoriprøve for tredje gang

Realitybaben må endnu engang udskyde drømmen om et kørekort
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sh-70644_amalie_web.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Tredje gang var ikke lykkens gang for Amalie Szigethy, der i sidste uge endnu engang måtte udskyde sit kørekort, da hun dumpede sin teoriprøve for tredje gang.

- Hej venner! Jeg dumpede desværre med 6 fejl, men jeg er oppe på hesten igen og skal allerede til ny prøve næste uge! Pisse unfair! Jeg tager til træning nu og løber min vrede væk. GOD dag til alle. Kys Amalie, skrev den 23-årige blondine i sidste uge på sin Facebook-profil, hvor hun ellers tidligere sammen dag havde bedt sine venner om at krydse fingre for hende.

Ligesom mange andre unge mennesker havde den skønne realitypige ellers fået kørekort i fødselsdagsgave, da hun fyldte 18 år. Men efter hun havde dumpet sin første teoriprøve med seks fejl, kom fester og Paradise Hotel hurtigt til at overskygge planerne om et førebevis. Det har dog aldrig afholdt Amalie fra at køre bil, fortæller hun på sin blog.

Selv om den unge bilist blev ked af det, da hun fik beskeden om, at hun havde dumpet endnu en køreprøve, er hun optimistisk og ved godt mod.

- Jeg blev virkelig ked af det og skuffet, fordi jeg havde regnet med, jeg sagtens skulle klare det, det er derfor jeg ALDRIG regner med noget, men i dag… Åh jeg havde virkelig regnet med, jeg ville bestå. PISSE IRRITERENDE altså. Men der er jo ikke andet for, at man må op igen, og jeg har allerede bestilt en ny prøve, og jeg ved, jeg nok skal bestå den, så det er okay.

Sponsoreret indhold