
Christina Odorico taler ud om Kåre Quist: - Det var min beslutning

LÆS OGSÅ! CHRISTINA DROPPER KÅRE: VIL IKKE MERE
I slutningen af august kunne SE og HØR afsløre, at Kåre Quist datede Christina Odorico, som blandt andet har været med i "For lækker til love".
I dag kom det så frem, at DR-værten og den tidligere realitydeltager ikke længere er kærester.
Nu åbner Christina op om bruddet over for SE og HØR.

- Jeg har det fint. Det var min beslutning. Der skal ikke ske så meget. Jeg vil koncentrere mig om børnene og mit arbejde, siger Odorico om bruddet.
Influenceren vil ikke uddybe årsagen til bruddet, andet end at hun ikke ville forholdet til Kåre længere.

Har I brudt forholdet, fordi Kåre har fundet en ny?
- Det er ikke noget, jeg kender til, svarer Christina.
Har det betydet noget, at der har været så meget fokus på jeres forhold?
- Nej.

Pernille Nygaard udtaler sig om Kåre Quists nye forhold: - Han fortjener at være glad
Romancen mellem ankermanden og den tidligere realitydeltager blev offentligt kendt i august.
Men ifølge Christina har hun og Kåre kysset på hinanden i syv måneder. Nu er det dog fortid.
SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Kåre Quist. Han er dog ikke vendt tilbage på vores henvendelse.
Her kan du høre det seneste afsnit af SE og HØRs podcast "Sladderministeriet", hvor "Paradise"-parret Anne Plejdrup og Nikolaj Hvidman er gæster: