Reality1. juli 2021

"Familien fra Bryggen"-stjerne bekræfter: Vi har slået op

Lea Engelhardt Jakobsen aka. Geggos bedste veninde, Burger, indrømmer nu, at hendes følgere har ret i deres mistanke: Hun og Daniel er ikke længere kærester.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/screen_shot_2019-08-07_at_06.56.48.jpeg
 (Foto: TV 3

De bor stadig sammen i lejligheden på Amager, efter de flyttede fra Brønshøj, men Lea Engelhardt Jakobsen - bedre kendt som Geggos bedste veninde Burger - afslører nu, at hun og Daniel har slået op.

Egentlig fandt bruddet sted for noget tid siden, men Burger har holdt det hemmeligt for offentligheden.

Nu bryder hun dog tavsheden og bekræfter det, som flere af hendes følgere har mistænkt.

- Det er helt rigtigt observeret, at Daniel og jeg ikke længere er kærester, siger Lea Engelhardt Jakobsen i en Instagram-story på sin egen profil.

- Det har vi ikke været i et par måneder efterhånden, så jeg har ligesom slugt den og bearbejdet det, der skulle bearbejdes.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/screen_shot_2019-08-07_at_06.56.48.jpeg
 (Foto: TV 3

Lea Engelhardt Jakobsen går under kælenavnet "Burger" i hitserien "Familien på Bryggen". Foto: TV 3

Burger indleder indrømmelsen med at forklare, hvorfor der skulle gå to måneder, før omverdenen fik at vide, at hun er blevet single:

- Normalt synes jeg egentlig, det hører privatlivets fred til. Det var egentlig ikke noget, jeg havde tænkt mig at kommentere på, siger hun til kameraet og sine godt 82.000 følgere på den åbne profil.

De mange fans gættede på, at parret var gået fra hinanden, fordi Daniel ikke længere optrådte på Lea Engelhardt Jakobsens billeder og videoer.

De to har kendt hinanden i syv år og været kærester i to, men nu er de altså gået hver til sit - omend de stadig sover under samme tag.

- Daniel bor her stadig. Vi kan tale sammen fuldstændig som før. Der er ingen dårlige vibes, ingen har gjort noget, forklarer Burger, før hun loukker ned for eventuelle opfølgende spørgsmål:

- Vi er egentlig bare to voksne mennesker, der har taget en fælles beslutning. Så det er egentlig det korte af det lange - og jeg vil godt frabede mig at modtage beskeder på det.

- Nu har jeg sagt det højt, og jeg er ikke verdens mest åbne menneske omkring, hvad jeg føler, og hvad jeg tænker, og hvad jeg mener, så jeg kommer ikke til at svare på det, og det ville egentlig bare irritere mig lidt for at være ærlig.

Sponsoreret indhold