Linse og Mikkel Kessler aflyser alle planlagte "The Kesslers"-shows

Der er dårlige nyheder til de fans, der har erhvervet sig billetter til Mikkel og Linses shows "The Kesslers" til efteråret, for alle shows er aflyst
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kessler_0.jpg
 (Foto: Aller Media)

Er du én af dem, der har købt billet til Mikkel og Linse Kesslers shows "The Kesslers" til efteråret, så kan du se frem til at få refunderet pengene for din billet. Det oplyser Linse Kessler på sin Instagram-profil.

Her fortæller "Familien fra Bryggen"-stjernen nemlig, at de to Kessler-søskende har valgt at aflyse samtlige planlagte showes til efteråret.

Det er travlhed, der er skyld i, at realitystjernen og den tidligere professionelle bokser lægger showet på hylden.

de ser nemlig begge to frem mod et efterår, hvor kalenderen er godt pakket med spændende optagelser.

"Hej, lidt dårlige nyheder for jer, der skulle have oplevet "The Kesslers", Mikkels og mit show i september. Som alle nok har hørt, så skal Mikkel jo deltage i "Vild med dans" på TV 2 til efteråret. Dette er først blevet bestemt efter, at vi havde taget beslutningen om at lave vores show og sat billetter til salg", skriver Linse Kessler på Instagram.

Det er dog ikke kun Mikkel, der for travlt - men Linse er anderledes hemmelighedfuld omkring dét, hun skal lave til efteråret.

"Men jeg kigger også på en travl tid, betydeligt flere optagelser end beregnet er i sigte i september. Så vi har taget en lang og alvorlig snak: Kan vi levere et godt show? Vil vi være trætte i sokkeholderne? Vil vi kunne holde vores fede energi, som jo er SÅ meget os?", skriver hun.

Og det er de to Kesslers altså kommet frem til, at det kan de ikke.

"Vi vil absolut ikke afholde disse shows bare for at tjene pengene! Det skal være sjovt, herligt og en kanon oplevelse for alle. Så derfor aflyser vi alle shows og finder måske på noget længere ude i fremtiden", skriver Linse.

Hvad de to finder på i fremtiden, melder Linse ikke noget ud om på Instagram, men hun beklager dybt over for sine fans.

"Vi er så kede af at skuffe og håber på jeres forståelse og tilgivelse", skriver hun.

Derudover sætter Linse en tyk streg under, at alle, som har købt billetter, naturligvis får pengene tilbage. Hun slutter af på et undskyld og et kram fra Linse og Mikkel.

Sponsoreret indhold