Se det søde billede: Så cute var Alba ved brylluppet

Cengiz Salvarli har delt et sødt billede af datteren Alba fra brylluppet i lørdags
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/familien_fra_bryggen_dm-0044-2017.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Der var sørget for det hele, da Geggo og Cengiz i lørdags blev gift ved et storstilet bryllup på Kokkedal Slot i Nordsjælland.

Her var datteren Alba brudepige, og selvfølgelig matchede hendes kjole Geggos.

Det kan man se på et sødt billede, som Cengiz netop har delt på Facebook.

- Da jeg så de her to komme ud og gå ned af trappen må jeg indrømme, jeg fik en klump i halsen! Det var den allerfedeste følelse, og jeg vil aldrig glemme de, skriver Cengiz til det søde billede.

Fans af "Familien fra Bryggen" kan komme endnu tættere på den store dag, når der i morgen vises optagelser fra brylluppet i det populære realityprogram.

Og der er i den grad noget at glæde sig til, for brylluppet var i den grad spektakulært.

Cengiz ankom til den store dag i en helikopter, mens Geggo ankom med stil i en stor, hvid limousine.

Der var arrangeret et kæmpe fyrværkerishow i løbet af aftenen, og så kom "X Factor"-deltageren Patrick og underholdt gæsterne.

Menuen til brylluppet var der bestemt også tænkt over.

Til forret blev der serveret confiteret poussinlår på spæde salater med grønne asparges og grapefrugt.

Til hovedret fik gæsterne flat iron steak med brunet løgpuré, forårsgrønt og cremet bearnaisesauce samt kogte kartofler vendt i smør og urter.

Til dessert kunne gæsterne mæske sig i gateau marcel med syrlig hindbærcoulis og hjemmelavet vaniljeis.

Sponsoreret indhold