Reality3. maj 2019

Fie Laursen raser over Frederik: - Det er fucked op!

Dramaet mellem Fie Laursen og Frederik Skovbjerg vil ingen ende tage. Nu svarer Fie igen på Frederiks forklaring på, hvorfor han har været hende utro, som hun kalder både latterlig og fucked op
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/ex_on_the_beach_ii_tsl_20190117_1187.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Hvad der startede som et følsomt og ærefyldt brud mellem realitydeltagerne Fie Laursen og Frederik Skovbjerg har udviklet sig til et sandt drama. Nu svarer TV-divaen igen på ekskærestens forklaring på, at han var hende utro.

Til SE og HØR fortæller Fie, at hun er mildest talt rystet over Frederiks forklaring.

- Jeg synes, det er fucked op, at han ikke viser nogen former for sympati eller siger undskyld for det, han har gjort. Han sidder jo bare og siger, at det er min egen skyld, at han har været mig utro. Jeg har ingen ord mere, jeg ved nærmest ikke, hvem han er overhovedet, siger Fie Laursen til SE og HØR.

I går afslørede realitydronningen, at hendes nu ekskæreste Frederik har været hende utro med en af hendes veninder. Bruddet og sidespringet blev sidenhen forklaret af "Ex on the beach"-fyren her på sh.dk.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20190313_wen_-_tv3_15.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Fie og Frederik mødte hinanden og blev kærester i "Ex on the beach" (Foto: Kaspar Wenstrup)

Her forklarer Frederik bruddet med Fie med, at hun har haft nogle psykiske problemer, som har gjort det svært for de to. Han understregede samtidig, at det ikke var utroskabet, der gjorde, at han gik fra hende.

- Han siger, at det er min egen skyld, fordi jeg har nogle psykiske problemer. Det eneste jeg har er angst, og det har intet med det her at gøre. Min angst har aldrig været en af grundene til, at vi slog op. Han sagde til mig, at han slog op, fordi jeg var jaloux og mistroisk, så det giver jo ingen mening, at han skal køre den over på mig, lyder Fies forsvar af sig selv.

Intet kan reddes

Bruddet, der i første omgang så ud til at foregå i fred og fordragelighed, er helt og aldeles definitivt, hvis man spørger den 22-årige TV-babe.

- Jeg synes, det er fucked, at han virker så ligeglad, fordi han ligger og prøver at få mig tilbage. Jeg har skrevet og snakket i telefon med ham hele natten, hvor han siger, at han savner mig og hundene, og at han godt ved, at han har fucked op, og at han vil gøre alt for at rette op på det her, fortæller Fie.

Kan han rette op på det?

- Han skal ikke rette op på noget som helst, jeg skal ikke snakke med ham, slår Fie fast.

Planen var oprindeligt, at Fie og Frederik skulle gå fra hinanden som bedste venner. Og de skulle også bo sammen i lejligheden i Sydhavnen i København, indtil de fandt noget andet at bo i. De planer er dog smidt i skraldespanden.

Jeg er i chok

Fie er især fortørnet over den måde, som Frederik giver hende skylden for bruddet og hans utroskab. Det vil hun bestemt ikke finde sig i.

- Han kunne godt sige det på en pænere måde end bare at sige, at jeg har nogle psykiske problemer, og at det hele rager ham. Han virker sygt ligeglad, siger Fie.

Artiklen fortsætter under billedet...

Fie Laursen og Frederik Skovbjerg.
Fie Laursen og Frederik Skovbjerg.
 Foto: Kaspar Wenstrup

Fie nåede at lave et værelse i lejligheden til Frederiks datter Klara, før de gik fra hinanden (Foto: Kaspar Wenstrup)

Skærmtøsen afslører samtidig, at Frederik i løbet af i nat har sendt hende flere beskeder og ringet til hende. Her har han sagt, at han vil have både Fie og deres to hunde tilbage, samt at han savner dem.

Det redningsforsøg giver Fie dog ikke meget for, efter Frederik har forklaret sin side af sagen til SE og HØR.

- Jeg er virkelig i chok. Det kan godt være, at han sidder og kæmper for mig i privaten, men så burde han også gøre det offentligt og stå ved det i stedet for at stå og sige til hele Danmark, at det rager ham, og han er ligeglad, slår Fie fast.

Fie Laursen og Frederik Skovbjerg nåede at være kærester i lidt over to måneder. De mødte hinanden i realityprogrammet "Ex on the beach".

Se det første interview med Fie og Frederik:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold