Reality3. maj 2019

Frederik afslører: Utro med realitydeltager

Siden Fie Laursen i går afslørede, at Frederik Skovbjerg har været hende utro, har deres mange tusinde fans og følgere spekuleret i, hvem den pågældende pige kunne være. Nu afslører Frederik, at han har været utro med en anden realitydeltager
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ex_on_the_beach_ii_tsl_20190118_1032.jpg
 Foto: Thomas Laursen

Lige som man troede, at dramaet mellem Fie Laursen og ekskæresten Frederik Skovbjerg ikke kunne blive vildere, eskalerer det endnu en gang.

På sin Instagram-profil har Frederik nemlig afsløret, at han har været Fie utro med en realitydeltager.

Afsløringen kommer efter, at mange af Fies fans og følgere har spekuleret i, hvem pigen dog kunne være. Her har mange fejlagtigt troet, at det drejedde sig og vinder af "Love Island", Julie Melsen.

- Jeg har lavet en fejl. Det har jeg forstået. Det er ikke Julie Melsen, som folk tror, men Sarah Amalie, afslører Frederik Skovbjerg fra "Ex on the beach".

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20190325_dm_paradise_premiere_084.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Her er Sarah Amalie yderst til højre (Foto: Dan Mariegaard)

Sarah Amalie har medvirket i realityprogrammet "For lækker til love", hvor hun var på date med Jonas Korsgaard.

Til daglig bor hun sammen med to andre realitydeltagere i form af netop Julie Melsen og Sarah Tiedt fra dette års sæson af "Paradise Hotel". Julie har efter nyheden om utroskabet fået dødstrusler.

- Alle mennesker kan fejle, og jeg må tage konsekvenser for min fejl. Derfor behøves folk ikke skrive dødstrusler osv., skriver Frederik på sin Instagram-profil.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20190313_wen_-_tv3_15.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Frederik Skovbjerg og Fie Laursen nåede at være kærester i lidt over to måneder (Foto: Kaspar Wenstrup)

Samtidig sender Frederik en hilsen til sin ekskæreste Fie Laursen og fortæller samtidig, at han ikke har mere at sige.

- Fremadrettet kommenterer jeg ikke yderligere på situationen. Jeg ønsker Fie det bedste i fremtiden, skriver Frederik.

SE og HØR arbejder på at få en kommentar fra Sarah Amalie.

Sponsoreret indhold