Fra statsmand til sømand: Løkke letter anker
Der bliver garanti for bølgeskvulp, søsyge og søvnunderskud, når seks kendte danskere torsdag den 26. november bliver sendt ud på en sejltur for livet. Denne sæson er det bl.a. tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, der skal krydse Atlanterhavet i en sejlbåd fra Kanarieøernes Lanzarote til Aruba i Caribien.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Der venter smukke og varme sandstrande på caribiske Aruba, når deltagerne når deres mål - forhåbentlig efter 21 dage. (Foto: MEGA)
Lars Løkke kommer med garanti til at møde udfordringer på den hårde sejllads, men der vil også være tid til eftertænksomhed, ro og til at nyde det faktum, at alle er totalt afskåret fra nyheder, sociale medier og kontakt med omverdenen. Noget som Venstre-politikeren glæder sig til.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Kokken og “Flæskekongen” Umut Sakarya, 30, skal stå for proviant og madlavning på turen til Aruba. (Foto: Discovery Networks Danmark: Per Arnesen)
Vil trække stikket
– Jeg har kørt med 120 km/t, siden jeg var 17 år gammel, og jeg har i lang tid gået med tanken om at tage en mental pause. Trække stikket og gå fuldstændig offline i en periode. Den mulighed har jeg fået nu, lyder det fra politikeren, som fortsætter.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Tidligere elitesvømmer Sarah Bro, 24, håber, at turen over Atlanten kan give hende klarhed over, hvad hun skal med sit liv efter svømmekarrieren. (Foto: Discovery Networks Danmark: Per Arnesen)
– Jeg er i øjeblikket i en position, hvor jeg ikke er i frontlinjen politisk, og jeg har brug for at sidde og stirre på det uendelige hav og tænke over, hvad jeg skal med mit liv i de kommende år. Det håber jeg, turen kan være med til at give mig en retning på, for jeg ved ikke, hvornår den mulighed dukker op igen, siger Lars Løkke Rasmussen og tilføjer:
Artiklen fortsætter under billedet ...
Tv-værten Felix Smith, 44, har drømt om sejle over Atlanten, siden han var 14-15 år gammel, og nu går den drøm i opfyldelse. (Foto: Discovery Networks Danmark: Per Arnesen)
– Jeg har stort set ikke sejlet længere end Helsingør-Helsingborg, så jeg er da bekymret for, om jeg bliver søsyg. Men som mange nok har bemærket, så er jeg stædig af natur, og derfor er jeg sikker på, at jeg nok skal klare turen. Også når bølgerne går højt.
Sejlturen har ændret Kristian von Hornsleth: De syv haves skræk
Artiklen fortsætter under billedet ...
Sanger og skuespiller Johannes Nymark, 34, er med ombord, når skibet letter anker fra Lanzarote og sejler mod Caribien. (Foto: Discovery Networks Danmark: Per Arnesen)
21 dage på havet
De andre besætningsmedlemmer på skibet bliver Johannes Nymark, Sarah Bro, Umut Sakarya, Felix Smith og Ditte Julie Jensen.
Artiklen fortsætter under billedet ...
(Foto: Discovery Networks Danmark: Per Arnesen)
De seks nye sejlere sætter kursen mod Caribien den 26. november, og alt efter vind og vejr regner de med at have fast grund under fødderne igen ca. 21 dage senere, når de når frem til Aruba.
Helle Thorning-Schmidt om Lars Løkkes overraskende tv-rolle: - Hold da op!
Artiklen fortsætter under billedet ...
Det er denne båd, de seks deltagere skal tilbringe tiden på, når de sejler til Aruba. (Foto: MEGA)
3. sæson af “Over Atlanten” får premiere på Dplay i foråret 2021 og vises senere på året på Kanal 5.
Lars Løkke Rasmussen tjener kassen på ny bog