Reality6. juni 2021

Har Anne Plejdrup afsløret sig som vinder af "Paradise Hotel"?

Fans af "Paradise Hotel" mener, at Anne Plejdrup er kommet til at afsløre sig selv som vinderen af programmet. Paradisoen forklarer, hvorfor hun ikke har spoilet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Optagelserne af årets sæson "Paradise Hotel" er forlængst overstået, og vinderen er fundet.

Hvem, det er, bliver dog holdt hemmeligt, indtil realityshowets sidste afsnit er blevet vist - men fans af programmet mener, at en af deltagerne er kommet til at afsløre sig selv som vinderen af den store pengepræmie.

Anne Plejdrup, der er med for anden gang, dokumenterer sit liv på Instagram, og det er hendes seneste handlinger, der har fået folk til at anklage hende for at spoile programmet.

Realitydeltageren har nemlig fået lavet en brystforstørrende operation, og den slags koster normalt en god sum penge. Derfor anklager en følger Anne Plejdrup for at afsløre sig som vinderen af "Paradise Hotel" og modtager af præmien på maks. 500.000 kroner.

- Du må have vundet "Paradise Hotel", siden du pludselig har fået lavet dem (brysterne, red.) til 29.000. I er afsløret, skriver vedkommende i en spørgerunde på Anne Plejdrups profil.

Følgeren mener altså at vide, at Anne Plejdrup har fået opereret sine bryster netop nu, fordi hun er kommet til penge efter sin anden medvirken i det populære parprogram.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/annep.jpg
 Foto: Janus Nielsen/NENT Group

Anne Plejdrups foto fra "Årets Paradise-person" er taget før paradisoens brystforstørrende operation. Foto: Janus Nielsen / NENT

Anne Plejdrup, der på hotellet danner par med Nikolaj og går under navnet Anne P, svarer på tiltalen. Hun mener, fansene er lige lovligt hurtige på aftrækkeren og glemmer at tænke sig om.

- I er vist mange, der ikke forstår pointen i betalt samarbejde. Grundet jer - alle mine søde følgere - har jeg mulighed for ikke selv at skulle betale, men derimod blive betalt, begynder influenten, der altså har fået sponsoreret sin brystforstørrende operation i bytte for at annoncere for indgrebet på Instagram.

Hun forklarer også, at programmets pengepræmie slet ikke udbetales, før alle episoder er udgivet. Også selv om optagelserne er forbi, og vinderen derfor allerede er fundet.

- Mine bryster er klinikkens betaling for reklame på min profil. Hvis jeg har vundet "Paradise Hotel" og fået penge med hjem, så får jeg heller ikke pengene, før finaleafsnittet er vist.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2021-05-28_kl._20.15.51.png
 Foto: Privat

Anne Plejdrup har blandt andet delt dette billede fra indgrebet. Hun var lokalbedøvet og derfor vågen under hele operationen. Foto: Privat

Anne Plejdrup afslører altså ikke, om følgeren har ret i, at hun vinder "Paradise Hotel".

- Det må I jo simpelthen vente med at se om sker, slutter hun.

Sponsoreret indhold