Jeanette Ottesen om "Spillet": - Jeg er fløjtende ligeglad
LÆS OGSÅ: Her er ordene, som fik Irina Olsen til at fare i flæsket på Jim Lyngvild
I TV2-programmet ”Spillet” bliver Jeanette Ottesen advaret mod, at folk måske vil se skævt til hende. Men det er ikke noget, der skræmmer hende.
- Det skulle ikke være første gang, lyder den rappe replik.
Som et offentligt ansigt har hun nemlig modtaget så mange negative kommentarer, at hun er blevet immun, når folk ser skævt til hende.
- Det er jeg så vant til, så det kan jeg godt klare.
- Jeg er 37 år gammel. Jeg har været igennem en del, og jeg mener det, jeg siger. Der er rigtig mange mennesker, der har en masse meninger og holdninger, og det skal de have lov til, siger Jeanette Ottesen.
De spydige kommentarer får hende ikke til at holde mund, men hun er nået et sted i sit liv, hvor fremmede menneskers holdninger ikke betyder så meget.
- Jeg ved, hvem jeg er, og hvad jeg står for. Jeg vil gerne give et interview. Men jeg gider ikke se, hvilken overskrift du har fundet på eller hvilke kommentarer, der er. Det holder jeg mig langt væk fra. Jeg kan ikke være mere ligeglad, siger Jeanette Ottesen.
Hun synes, det negative er spild af tid, og derfor forsøger hun også, at fokusere på ordentligthed, da hun deltager i ”Spillet”.
- Jeg havde ikke planer om at lave alliancer. Jeg ville på en måde hellere spille alene end at bedrage. Men spillet udvikler sig, og der sker en masse ting, som er rigtig spændende.
- Men jeg formår at holde fast i mig selv hele vejen igennem. Det er jeg rigtig glad for, siger Jeanette Ottesen til SE og HØR.