Kim Kardashian afviser ondsindet rygte: Har ikke fået fjernet ribben
Det er ingen hemmelighed, at Kardashian-familien er kendt for deres velformede kroppe - og særligt Kim Kardashian har høstet mange roser for sit velformede bagparti og sin smalle talje.
Men det er ikke altid, at Kim får lutter rosende ord med på vejen. Og hun er flere gange blevet beskyldt for, at hendes smalle talje udelukkende skyldes, at hun har fået fjernet ribben.
Det afviser Kim Kardashian dog i en video på Instagram, hvor hun i stedet forklarer, at hendes smalle talje er et produkt af de ting, hun spiser.
"Keeping Up With the Kardashians"-stjernens veninde, Anastasia Soare, kvinden bag kosmetik-mærket Anastasia Beverly Hills, roser Kim Kardashians talje.
- Vær sød at forklare mig, hvordan det er muligt, siger Soare, mens hun med kameraet fokuserer på Kims talje i den stramtsiddende bronze-kjole, hun har på.
- Oh, come on, svarer Kim, mens hun smiler.
- Den talje!, siger Soare, mens hun forklarer, at hun har kendt Kim i mange år, og at hun aldrig har set realitystjernens krop se sådan ud.
- Har du fået fjernet dine ribben?, spørger Soare for sjov.
Og så er det, at Kim svarer, at hun er overbevist om, at taljen er kommet efter, at hun har skåret kød og mejeriprodukter ud af sin daglige kost.
- Jeg tror helt ærligt, at det hjælper, at jeg er veganer nu, siger Kim, inden hun vender sig om og konstaterer:
- Den ser meget lille ud i dag.
Christopher ville droppe megahit: "Jeg skrev det jo bare for sjov"
Og det har Soare naturligvis et svar på.
- I dag? Hver dag, siger hun, hvilket får Kim til grine.
Det var tilbage i april måned, at Kim fortalte, at hun har ændret sine spisevaner til udelukkende at spise plantebaseret, når hun er hjemme.
Siden har Kim også fortalt, at hun har fået alle sine ægte pelse lavet om til falske pelse.