Luksusfælden17. september 2019

Total kaos: "Luksusfælden"-deltager faldt om

Kenneth står med en kæmpe gæld, hvilket har resulteret i stress
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/screen_shot_2019-09-17_at_14.12.10.png
 Foto: TV3

42-årige Kenneth, som deltager i "Luksusfælden", faldt pludseligt om på sit arbejde.

Lægerne troede det var en blodprop, men det viste sig at være stress, som er udløst af, at han i 12 år har ignoreret sin gæld.

De mange rudekuverter er ikke blevet åbnet, og når presset er blevet for stort, er han flyttet til et nyt sted.

Den grimme oplevelse betyder, at Kenneth ønsker at rette op på sit liv, men det viser hans handlinger absolut ikke.

Han har netop købt en PlayStation og to tablets i sin vens navn, og hans to døtre bliver forkælet med legeland, bowling og fastfood, og så har han fundet endnu en ny lejlighed, som han gerne vil flytte ind i.

Kenneths veninde Rikke har forsøgt at stoppe ham og hjælpe ham med at få styr på sin økonomi, men hun kan ikke trænge igennem til ham.

https://imgix.seoghoer.dk/screen_shot_2019-09-17_at_14.12.22.png
 Foto: TV3

"Luksusfældens" eksperter kommer på en hård prøve, når de skal trænge igennem til Kenneth, når han ser, at hans samlede gæld er løbet op i skræmmende 1.700.000 kr..

Gældens størrelse gør det nærmest til en umulig opgave, og spørgsmålet er om eksperterne er kommet for sent.

"Luksusfælden" kan ses i aften klokken 20.00 på TV3 og Viaplay.

Se teaser fra programmet nedenunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

Sponsoreret indhold