Nu går de efter pengene: Flere gamle kendinge vender tilbage i "Paradise Hotel"
I sidste uge kom det frem, at Viaplay har besluttet sig for at droppe ”Paradise” og gå tilbage til ”Paradise Hotel”.
- Vi har dummet os, erkendte de selv i sidste uges pressemeddelelse.
Men det er ikke kun det gamle koncept, og den gamle vært, der vender tilbage, når den nye sæson af ”Paradise Hotel” får premiere den 31. oktober.
Der er nemlig også flere af de gamle vindere, der vender tilbage. Og det gør de af en helt bestemt grund.
De vil have deres hævn, og de vil hjem med pengene pengene.
Sådan står der i en pressemeddelelse fra Viaplay, hvor de afslører nogle af navnene på årets deltagere.
Og der er altså tale om nogle af de helt store profiler med sprængfarlige temperamenter som er klar til at indtage paradiset for at løbe med pengene.
Vild "Paradise Hotel": Udmelding: Viaplay slagter sig selv og deltagerne
Anna Plejdrup, Sille Nimholm og Sarah Dohn blev alle snydt ved troskabstesten, efter at have erhvervet sig vindertitlen, men nu har klaveret fået en anden lyd.
– Sidst tabte jeg både pengene og kærligheden. Nu er jeg tilbage, og jeg er her kun for guldet – det er alt eller intet for mig, siger Sille.
Anne Plejdrup deltager for tredje gang i ”Paradise Hotel” og Sarah er klar til at stå med en kugle i hånden og kyle den ned i jorden.
Der er dog endnu en person, der er blevet annonceret som deltager. Han vandt ikke, men det er han klar til at gøre denne gang. Han har nemlig haft tid til at finjustere sin taktik en hel del siden sidst.
Der er selvfølgelig tale om Patrick Holsøe, som blev kendt som hele Paradises lillebror.
– Jeg er mere moden, mere voksen. Patrick 2.0! På Paradise Hotel var jeg på badeferie, men nu tager jeg det dybt seriøst, siger Patrick.
Den nye sæson med alle de gode gamle deltagere kan ses fra den 31. oktober på Viaplay og TV3.