Reality20 timer siden

Oh Land passer på Leslie: Psykolog hyret ind

Mange seere er bekymret for, om Leslie Nguyen kan holde til at være med i "X Factor". Nu forsikrer Oh Land, at hun har gjort alt for at sikre sig de bedste rammer for sin guldkalv
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Oh Land forsikrer over for SE og HØR, at hun gør alt for at passe på Leslie under "X Factor". Se interviewet her i videoen!
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: OH LAND FORTÆLLER OM SVÆR GRAVIDITET

Bookmakerne spår, at Leslie Nguyen går hele vejen og vinder 2025-udgaven af "X Factor". Det er til trods for de udfordringer, hun har i forbindelse med sin autisme.

Det er også noget, som Oh Land er meget opmærksom på.

- Det giver selvfølgelig nogle begrænsninger. Jeg kan f.eks. ikke sætte hende til at lære en koreografi. Man skal arbejde på en anden måde og virkelig lade musikken og hende være i centrum, forklarer Nanna til SE og HØR.

Leslie skal også helst have blødt og løst tøj på, og hun skal øve på nogle helt specifikke tidspunkter på dagen.

Generelt skal der være rigtig meget struktur omkring "X Factor"-favoritten, som trives bedst, når hun ved, hvad hun skal, og hvornår hun skal det.

Det er dog intet problem for Oh Land.

Oh Land, Leslie
Af bookmakerne bliver Leslie spået som den helt store favorit til at vinde "X Factor" - og Oh Land gør alt for at beskytte sin guldkalv.
 Foto: Gregers Overvad

- Det er kun ting, som jeg synes er fede, fordi det definerer rammerne. Hun er så sindssygt tydelig i, hvad hendes behov er, og hvad hun kan lide og ikke kan lide. Så det er egentlig ret nemt at navigere i, slår dommeren fast.

Psykolog tilknyttet

Mange seere har været bekymrede for, om Leslie nu også kunne holde til at være med i live-delen af "X Factor". På de sociale medier opfordrer seere til, at Oh Land og produktionen husker at passe på den 21-årige esbjergenser.

- Vi gør ALT for at passe på hende. Vi strukturerer alt det, som vi bliver briefet på omkring autisme, forsikrer Nanna.

Samtidig har Oh Land og produktionen hentet hjælp ind ude fra for at sikre, at Leslie på ingen måde lider overlast i forbindelse med "X Factor".

- Der er en psykolog, som har ekspertise i autisme, som følger forløbet, fortæller Nanna og tilføjer:

- Og så vil jeg sige, at Leslie er let at aflæse. Det er aldrig sådan, at hun går hjem og ikke har fået sagt fra og føler, at hendes grænser er blevet overskredet.

Skal passe på mig selv

Til SE og HØR fortæller Leslie selv, at kommentarene er misforstået.

- Det er umuligt for TV 2, at passe på mig, hvis jeg ikke selv formidler, hvad mine behov er. Jeg skal passe på mig selv, siger Leslie og tilføjer, at ansvaret ligger hos hende selv.

Se interviewet i videoen øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold