"Paradise"-babes skal i buret til MMA-brag
Der bliver masser at se til for både nummerpiger og tilskuere under Olympian Fight Night i K.B. Hallen lørdag d. 8. juni.
Når Patrick Nielsen og Mark ’The Olympian’ Madsen træder op i buret til aftenens hovedkamp bliver det i selskab med de to Paradise Hotel-babes Camilla Nederby og Sarah Tiedt.
De to piger fra årets udgave af det populære reality-program er udpeget som nummerpiger til aftenens main event.
Foto: Lars E. Andreasen
27-årige Camilla Nederby, der til daglig er frisør og tidligere sølvmedaljevinder i en bikinifitness-konkurrence, ser frem til at vise sig frem i buret i en stemningspakket K.B. Hallen.
- Jeg tænker, det bliver både grænseoverskridende, sjovt og mega udfordrende, siger Camilla Nederby, der tidligere har været nummerpige til et boksestævne.
Ligesom Patrick Nielsen bliver det dog hendes debut i MMA.
- Jeg forventer en mega fed oplevelse med en pisse fed stemning. Jeg tror, det bliver ret vildt at få Patrick Nielsen op i buret. Han skal nok få genereret en god stemning.
Foto: Lars E. Andreasen
24-årige Sarah Tiedt, der til dagligt er afdelingsleder i King & Queens, ser ligesom Camille Nederby frem til et brag af en aften i K.B. Hallen.
- Det bliver så nice! Stemningen bliver jo helt vanvittig, så jeg forventer en mega fed aften med masser af adrenalin i kroppen, når jeg får lov til at gå ind i det bur, siger Sarah Tiedt, der med sin attitude og mange tatoveringer føler sig helt på hjemmebane i en arena med masser af hårdkogt attitude.
- Det er så nice. Jeg elsker sådan noget. Det bliver helt vildt.
Det er stadig muligt at købe billetter til hele stævnet på billetlugen.dk.
Derudover kan hovedkampen mellem Patrick Nielsen og Mark O. Madsen købes som Pay Per View på Viaplay.