Paradise-Kenneth: Godt, jeg røg hjem
Der var masser af ærgrelse at spore i ansigtet på Kenneth Sørensen, da han i går aftes blev smidt hjem fra "Paradise Hotel" efter blot fire dage på luksusresortet.
Men på det tidspunkt vidste han ikke, at han få dage senere - kort efter ankomsten til dansk jord - fik besked om, at hans mor var blevet kørt ned på en ferierejse til Egypten.
- Jeg er lykkelig for, at jeg røg ud. På den måde var jeg i Danmark, da vi fik besked om min mors ulykke, og dermed kunne vi hurtigere være ved hendes side nede i Egypten, fortæller Kenneth.
Et par slagsider mod de mennesker, der var med til at stemme ham ud, vil han dog hjertens gerne komme med her et halvt år efter:
Tåbeligt at sende mig hjem
- Jeg synes, det var fuldstændig tåbeligt af de andre deltagere på hotellet, at de allerede havde dømt mig på forhånd. Dømt mig baseret på, hvordan min bror Ronnie var sidste år.
- Jeg synes ikke selv, jeg fik en jordisk chance for at overleve mere end den første uge. Folk havde forudindtagede forestillinger om, at jeg ville tage røven på den partner, jeg ville få, brummer Kenneth.
Den charmerende jyde mener - ligesom den tidligere deltager Mikkel - at han også blev brugt af TV3 som et pr-stunt.
- Jeg hoppede selv med på ideen om at tage til Mexico uden at føle, at det var et pr-stunt. Også selv om TV3 faktisk allerede kontaktede mig under sidste års show. Men efter jeg kom derned, fandt jeg ud af, at produktionen intet ville gøre for at redde min røv med en fredning. Jeg skulle bare skabe drama og være en spændende brik, der kunne skabe lidt omtale for programmet, siger Kenneth.