Rikke Gøransson i tårer: Bange for at føde
LÆS OGSÅ! RIKKE GØRANSSON UTÅLMODIG: - DET MÅ GERNE SKE NU
- Baby har det godt. Nu må baby bare godt snart komme ud, sagde Rikke Gøransson til SE og HØR, da vi mødte den højgravide "Paradise Hotel"-vært i sidste uge.
Lille Rio, som reality-legenden og hendes forlovede Bruno Conceicao har navngivet deres kommende arving, kan melde sin ankomst når som helst.
Det har sat tankerne i gang hos Rikke, som i et rørende opslag på Instagram er hudløst ærlig.
- Jeg er lidt bange for at føde. Ikke for smerte, ikke for kontroltab, ikke for risiko, skriver Gøransson til en video, hvor tårerne triller ned ad kinderne.
- Men, jeg er bange for separationen, uddyber hun.
Rikke og Bruno har endnu ikke afsløret, om de venter sig en pige eller en dreng, men i opslaget gør hun det klart, at tankerne kører på højtryk forud for fødslen.
- Inde i mig, er du elsket, beskyttet og tryg. Jeg styrer alt, hvad du mærker, spiser, hører , føler… Og jeg kender styrken af min kærlighed, du mærker HELE tiden, den tror jeg, kun din far kan matche, skriver hun og fortsætter:
- Det er en skræmmende tanke at lade dig glide ud i verden. Men igen, så er livet jo ikke dit, før end du joiner os andre i din egen fortælling og autonomi.
Rikke har ikke afsløret, hvornår hun har termin, men da SE og HØR mødte hende til premieren på sæson 20 af "Paradise Hotel", gjorde hun det klart, at Rio meget snart kommer til verden.
Se hele opslaget her: