Reality19. august 2016

Robinson-Daniel: "Wetter" skal have sin straf

For Daniel Andersen fra ”Robinson Ekspeditionen” betyder det ikke noget, hvor lang straf ”Wetter” fra ”Bikini Island” får
https://imgix.seoghoer.dk/20150826-robinson_2015-tsl-0089.jpg
 Foto: Thomas S. Laursen

Nogen slog tre tænder ud af munden på Daniel Andersen fra ”Robinson Ekspeditionen” den 26. januar i år på det københavnske diskotek Billy Booze. Københavns Byret idømte i dag Kasper ”Wetter” Wettergreen 60 dages ubetinget fængsel for overfaldet.

”Wetter” ankede omgående sagen til landsretten og det irriterer den tidligere Robinson-deltager.

- Det er irriterende, at det trækker i langdrag på grund af en ankesag. Min forsikring vil gerne have informationer fra politiet, så jeg kan få lavet mine tænder. Hvor lang straf han får, er ligegyldigt for mig. Bare han får sin straf, siger Daniel Andersen til SE og HØR.

Daniels forsikringsselskab vil, indtil videre, ikke betale for tandskaderne.

- Jeg har en midlertidig protese, som jeg ikke kan spise normalt med. Hver gang jeg sætter mig, skal jeg rejse mig igen. Hvis jeg vil spise et rundstykke glemmer jeg, at jeg skal bruge grillbestik. Det er pisse irriterende at være handicappet og ikke kunne spise, hvad man vil. Jeg vil bare gerne have nogle ordentlige implantater, fortæller Daniel Andersen.

Det vides endnu ikke, hvornår sagen fortsætter i landsretten.

Sponsoreret indhold