Reality19. august 2016

”Wetter” om voldsdom: Jeg har stadig ikke forstået det

Vil kæmpe for at blive frikendt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/wetter.jpg
 Foto: Claus Poulsen

Kasper ”Wetter” Wettergreen er netop blevet idømt 60 dages ubetinget fængsel for vold mod Daniel Andersen fra ”Robinson Ekspeditionen”. ”Wetter” er rystet over, at han er blevet fundet skyldig. I byretten blev han dømt med dommerstemmerne 2-1 og nu er sagen anket til landsretten.

- Jeg blev chokeret og rasende. Det er rystende, at der ikke skal mere en én enkelt pige ud af et diskotek på 300 mennesker til at sende mig bag tremmer. Jeg har stadig ikke forstået det. Min advokat siger, jeg har håb forude i landsretten, fordi én dommer (i byretten, red.) ville frifinde mig, fortæller Kasper Wettergreen til SE og HØR.

Den tidligere ”Bikini Island” har et nyt vidne klar:

- Én skrev til mig i går og fortalte, at han gerne ville fortælle hvad han havde set. Det var for sent, men nu har jeg et vidne mere til den nye retssag, fortæller han.

Forude venter sagen i landsretten, der endnu ikke er fastlagt. ”Wetter” føler sig sikker på at vinde i landets næsthøjeste retsinstans.

- Jeg troede, man var uskyldig indtil det modsatte er bevist, men det er man ikke. Det er hårdt at tænke på, at min skæbne ligger i andre menneskers hænder. Jeg har prøvet at blive uskyldig dømt én gang før. Det er noget af det værste. Jeg har tabt slaget, men jeg har ikke tabt kampen. Jeg tror stadig, jeg vinder den her sag, siger Kasper Wettergreen.

Sponsoreret indhold