Robinson Ekspeditionen1. oktober 2019

Frustreret Baris efter exit: - Det er "Robinson" for pensionister

Albertslund-fyren Baris Bicen måtte i gårsdagens afsnit af "Robinson Ekspeditionen" gå den tunge gang og forlade TV3-hittet. I dag er han stadig frustreret over den måde, som sæsonen forløber sig på
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/baris.jpg
 (Foto: TV3)

Seks afsnit og 20 dage var hvad det blev til for 25-årige Baris Bicen i dette års udgave af "Robinson Ekspeditionen", som ifølge ham ikke helt lever op til sit potentiale.

I hvert fald er den kække Albertslund-dreng ude med riven efter sine meddeltagere, som han mener dummer sig ved konstant at smide de stærkeste spillere ud af TV3-hittet.

Det var også det, som endte med at koste ham tilværelsen på den øde ø - samtidig med at Maria var ude efter hævn. Noget som det i afsnittet ikke virker til, at Baris har set komme, men sådan forholder det sig ikke.

- Jeg så den godt komme, men det er blevet klippet meget flot sammen. Jeg siger det kun fordi, jeg ved, hvor drevet af følelser Maria er. Jeg ser det som om, at jeg prøvede at vække hendes indre godhed, hvis der overhovedet findes noget. Det var rent og skært spil for galleriet, fortæller MMA-kæmperen til SE og HØR.

Ifølge Baris var der ikke meget, han kunne have gjort anderledes for at redde sin røv i "Robinson".

- Det eneste, jeg kunne gøre anderledes, var at vinde udfordringen med rebet. Men det er jo lidt svært, for man kan jo ikke vinde dem alle sammen. Jeg kunne ikke gøre noget, da jeg blev valgt, lyder det fra overleveren fra Vestegnen.

Robinson for pensionister

Igennem snakken med Baris får man hurtigt et indtryk af, at han sidder tilbage med en masse energi og kampgejst, som ikke er blevet forløst. Det er måske blevet til bitterhed den dag i dag.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20190822_mr_robinson_039.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Helt så stort var smilet ikke, da Maria (til venstre) og co. smed Baris ud af "Robinson Ekspeditionen" (Foto: Mikael Rieck)

I hvert fald tøver han ikke med at lange ud efter sine meddeltager, som åbenbart ikke udfører "Robinson", som han gerne ville.

- Jeg er skuffet over, at så mange stærke spillere skulle ryge ud pga. personlige frustrationer, eller folk der bare mente, at vi skal have de stærke ud, fordi det skal være ”Robinson” for pensionister, siger Baris.

Udover at være en stærk spiller blev Baris også udpeget som hold syds mål nummer et forholdsvis tidligt i ekspeditionen. Det skyldes blandt andet, at han valgte at stå op for sit eget hold nord.

- Jeg var det nemme offer. Jeg var jo den, der forsvarede mit hold, når de sagde noget. Det havde hold syd så misforstået til, at jeg var spydig og rapkæftet. Det forstår jeg ikke, konstaterer den 25-årige tv-kendis.

favorit til at vinde

Hvis der er noget, som Baris ikke mangler, så er det selvtillid. Det skinner igennem både på skærmen og over telefonen, hvor SE og HØR har fanget ham til en snak.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20190822_mr_robinson_020.jpg
 Foto: Mikael Rieck

25-årige Baris Bicen kommer fra Albertslund, dyrker MMA, også er han single, hvis det skulle friste nogen derude (Foto: Mikael Rieck)

- Jeg havde det hele. Jeg er stærk, jeg er hurtigt, men desværre var det ude af mine hænder. Jeg synes, at jeg blev henrettet, konstaterer han og fortsætter:

- Igennem hele ekspeditionen var jeg fuld af selvtillid. Jeg klarede mig som en af de bedste i alle dysterne, og jeg kunne godt se, at jeg jo var favorit til at vinde. Jeg skulle bare nå den sammenlægning, så min skæbne ikke lå i andres hænder. Så at jeg røg hjem så tæt på en sammenlægning, gør mig frustreret.

Til sidst åbner Baris også op for, at alt ikke er, som vi ser det på tv. Her ser det nemlig ud til at være Maria, som er hjernen bag at smide ham hjem. Men sådan forholder det sig ikke.

- Maria var faktisk ikke den bærende faktor i at få smidt mig ud. Det var Jaffer og Kenneth. Ude på øen havde jeg fået overbevist Maria om, at det ville være bedst, hvis vi holdt sammen, afslører Baris.

Igennem "Robinson" er Baris blevet en populær figur især på de sociale medier. På hans Instagram-profil har man blandt andet kunnet se, at han har fået støtte fra etablerede reality-stjerner som Geggo, Türker og Nadja Hansen.

Hvis du ikke kan få nok af Baris, så kan du dog ånde lettet op. På fredag deltager han nemlig til det store stævne Reality Fodbold, hvor han skal konkurrere mod andre tv-kendisser.

Her kan du komme lidt tættere på en af Baris' bødler, nemlig Jaffer:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold