Sy Lee: Kendte mennesker er sørgelige

Hey honeybees, jeg har holdt pause med at tjekke op på mine sociale medier som Facebook, bloggen og instagram siden lørdag i sidste uge, dvs. der er gået over en uge. Jeg har førhen holdt pauser fra at tjekke op på mine sociale medier, slå mine sager op og følge med hvad der sker i ”omverdenen” – her menes ”kendis-verdenen” såsom at tjekke op på sin Facebook startside og se de mange tilfældige pop-up opslag fra adskillelige folk. Jeg kan fortælle jer, at det er sundt med pauser fra internet-verdenen, og de unge mennesker i dag skal huske at tage en pause i ny og næ og komme tilbage til realiteten, hvilket jeg vil komme ind på nærmere.

Jeg vender tilbage på bloggen, da noget af mit job består i sociale medier som mine kommende fitness-kunder, samarbejdsaftaler og generelt besvare beskeder fra venner og mulige klienter, for de fleste vælger faktisk at kontakte en i dag via de sociale medier frem for at finde ens email etc.

Jeg vender tilbage fra min pause fra de sociale medier, og jeg ser nærmest et mønster, især blandt de kendte, hvilket jeg synes, er ret sørgeligt. Nu har jeg haft nogle af Danmarks største stjerner helt tæt på mig. Jeg vil ikke nævne nogen navne, men I ser nok de største stjerner i bladene eller på TV’et, hvor alt kan virke perfekt udadtil, men de er faktisk sørgelige mennesker på mange måder. I tænker vel, hvad fanden taler ham her Sy Lee om. Hvad fanden tror han, han er, og hvad fanden ved han, om de er sørgelige? Bare fordi de er sørgelige, gør det dem ikke til mindre gode mennesker. Tværtimod. De kan være rare mennesker fyldt med kærlighed, men de vil også satme gå langt for berømmelse, hvilket et almindeligt menneske vil blive skræmt af.

Jeg får nok endnu flere dræberblikke fra de danske kendisser efter mine udtalelser her, men jeg har ikke noget imod at sige det, som folk tænker, men ikke tør at snakke om.

Det er faktisk et stort problem for rigtig mange unge mennesker derude, der ønsker at være kendt som de danske kendisser (de ser måske op til dem) eller ønsker at bevæge sig ind i den verden. De skal tænke sig grundigt om – og vælger de at begå sig i den verden, så er der simple ting, som de skal huske, ellers bliver de også et sørgeligt menneske som mange kendisser herhjemme.

Kendis-verdenen er en farverig og spændende verden, og det kan være sjovt i en periode, men det er noget af det mest overfladiske omgang pis for at sige det mildt. Alt handler om, hvem overgår hvem, hvad angår udseendet eller karrieren, hvad man har opnået, ellers er man ikke velkommen, og selv de kendte sætter hinanden i bås og giver hinanden dræberblikke.

Der er en vis form for konkurrence for hinandens sider, siden at man mener, at man hele tiden skal præstere noget. Klart, hvis det er ens levebrød, og vælger man det levebrød, forstår jeg det godt. Men størstedelen af kendis-verden herhjemme har et andet levebrød ved siden af, (eller som mange gør, gifter sig med en velhavende person, så de kan fortsætte med at spille deres overfladiske kendis-liv og komme til de rette begivenheder og mingle med toppen af ligaen).

Det er vigtigt, at man ser sit ”kendis-liv” som en slags hobby.

En slags pusterum for at komme ud og hygge og opleve anderledes arrangementer, eller for skabe business, for netværk er jo nøglen til succes i livet, hvad angår karrieren. Så jeg synes også, at de fleste kendisser herhjemme ikke behøver at have en facade på eller kigge ned på en, hvis de ikke mener, at man er god nok eller hvad man har udrettet inden for kendis-verdenen er godt nok. De fleste skal jo vise, hvem er rigest eller har det dyreste tøj på osv. Stop med Jeres bulllshit. Det hele er som regel sponsoreret, måske lige et par Louboutin sko, der ikke kan sponsoreres, ellers er det lejet/lånte smykker og sponsorerede sager. Har man et navn, så kan det bruges i stort omfang eller fortsætter man som en stor blogger, kan man virkelig benytte sig af disse goder. Det er klart, at man bliver en slags reklamesøjle, og det vil være dumt ikke at tage imod det, men ingen grund til at føle sig hævet over andre. Det er det, de fleste gør, derfor der er en slags intern konkurrence hele tiden, og alle har en slags facade på, og der er altid et par stykker, der får et sammenbrud, fordi de ikke er dem selv eller kan leve op til deres egne forventninger.

Så mange kendisser, selv de største, som jeg faktisk personligt kender ind og ud, er folk, der har det laveste selvværd.

Det handler konstant om at være en del af den fine og eksklusive samfundsklasse, hvor Danmarks største stjerner og mest velhavende mennesker er iblandt. Jeg kan love jer for, at jeg har festet i de vildeste palæer, spist middag med nogle af Danmarks mest magtfulde mennesker og meget mere. Det er mit klare indtryk, at de fleste af disse mennesker ikke er spor lykkelige. Deres trang til at overgå hinanden og andre er umættelig. Det handler for dem hele tiden om, hvem der har den største villa og den nyeste og dyreste bil. Jeg mener uden tvivl, at det er sundt at have ambitioner her i livet. Problemet er bare, at disse kendte mennesker aldrig bliver tilfredse med det de har. Det de mangler, tror jeg, er at finde den indre ro i dem selv.

Hvorfor have så meget behov for at fremstå noget, som man ikke er? Hvorfor netop dette behov for at være den allermest kendte/velhavende herhjemme?

Jeg har oplevet flere sammenbrud hos de største stjerner, og jeg må sige, at jeg føler med dem, og jeg forstår dem fuldt ud.

Vælger man det liv, og er man så langt inde i det, er det svært at vende tilbage. For de fleste, er de bange for at tabe ansigt. Alle skal drømme, og hvis ens største drøm er at være kendt, som jeg tidligere har udtalt før, at man hellere være anerkendt end kendt, er det vigtigt at komme tilbage til virkeligheden. Tænk, at det kan gå begge veje. Alle kan blive kendt i dag ved at bruge de rigtige kanaler og lav noget larm som ingen tør, og vupti, du er landskendt, eller meld dig til en omgang reality – det er vist nemt nok, tænker de fleste, men husk nu ikke alle bliver valgt, men jo det er en nem genvej for at blive landskendt på.

Eller hæng ud med de kendte. Fx alle de danske kendisser klistrer sig op ad Tori Spelling lige pt, og det virker så sørgeligt. Selv jeg har takket nej til arrangementer, hvor jeg fik at vide, at hun ville være der, da mit arbejde i det virkelige liv er vigtigst for mig. Jeg tror, at jeg er blevet ældre på det punkt og bruger min tid mere fornuftigt i forhold til dengang.

Mange undersøgelser viser, at mange unge drømmer om at blive kendt. De ser det her glamourøse liv med røde løbere, lækkert tøj, et par artikler i bladene hist og pist, og de bliver dybt fascineret. Men de skal huske, at de fleste kendte stjerner, og selv de største er faktisk som regel de største stjerner, lider af lavt selvværd. Lavt selvværd bunder i mange ting gennem livet, men en faktum er, hvis de husker at komme tilbage til realiteten, kan de finde mere indre ro i dem selv.

Nu siger jeg ikke alle, men de fleste mennesker, der har sådan en trang til alle former for opmærksomhed, har gennemgået et eller andet i deres liv, hvilket er okay, for vi alle gennemgår noget i livet, der gør os stærkere, men denne trang for opmærksomhed er ikke normal. Nu taler jeg ud fra erfaring. De største stjerner, der lever som stjerner og mangler simpelthen intet, kan være de mest usikre mennesker angående dem selv. Alt hvad de bygger på er blot en facade. En enkel kommentar angående deres udseende kan knække dem indeni. De hviler ikke i sig selv, siden de vil hele tiden have opmærksomhed og laver skandaler omkring sig selv i diverse sociale medier, som de ved, hvad der kan skabes fokus omkring dem – jeg ved, hvad jeg taler om, for det er jo ikke dumme mennesker, men ret intellektuelle inden for deres ”speciale”, men problemet er, at de ikke hviler i dem selv.

De vil klart benægte det, og selvfølgelig kan de ikke se det selv, men denne unødvendige trang er blot en tørst efter noget, der kan lappe noget, der kan gøre dem lykkelige. Et behov for opmærksomhed, stræben efter det glamourøse ”Hollywood” liv herhjemme i DK,s om ikke engang eksisterer rigtigt, et behov for at overgå andre mennesker hele tiden etc.

De har ikke fundet indre ro i sig selv. Har man indre ro, har man ikke denne trang og ikke vil hele tiden overgå hinanden. Den her bekræftelse skal ikke komme fra andre end kun dem selv. De skal hvile i dem selv, så vil alt det her ikke være noget, som de stræber efter. Sker alt den her berømmelse ved siden af dit normale liv, er det jo skønt, men at skabe det selv konstant ved at være en anden, er tegn på lavt selvværd.

Alle vores veje, som vi møder gennem livet, og den sti har nemlig formet os til den vi er, men det er vigtigt, at hvis man vælger at begå sig i en kendis-verden, som mange drømmer om i dag, at huske at komme tilbage til det virkelige liv. Et almindeligt job kan desværre være hårdere end et ”kendis-job”, som er hårdt på en anden måde, men det er klart sundere at have et rigtigt job i det virkelige liv.

Der er også en del, der fungerer fint og lever det lækre kendis-liv og ikke har haft et sammenbrud gennem deres karriere, men det er altså sundere at vælge det virkelige liv frem for at stræbe et kendis-liv. At arbejde som et almindeligt menneske og mærke det rigtige liv, vil gøre mindre skade, og man ikke føler dette behov for at overgå de andre hele tiden, hvem ser bedst ud, hvem ser yngst ud… men at leve som et almindeligt menneske, og det kan være som en succesfuld selvstændig eller at have et fuldtidsjob (og du kan stadig være kendt ved siden), det vil blot få dine to ben plantet solidt på jorden.

Du værdsætter småting i livet, du er i balance med dig selv, ergo du har fundet indre ro.

Vejen til indre ro kan også findes ved hjælp af meditation dagligt. Til jer unge derude, der drømmer et kendis-liv herhjemme, tænk Jer godt om og husk at have balance mellem det virkelige liv og kendis-liv, for ellers kan det gå galt.