Reality9. december 2024

Under et år: Katerina Pitzner flytter igen

I april rykkede Katerina Pitzner fra Danmark til Italien, og nu røber diamantdronningen, at hun igen skal flytte
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
For to år siden var Katerina Pitzner med i "Vild med dans", og her talte hun ud om sønnen Hector, som er i militæret. Se hele interviewet her!
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: KATERINA PITZNER UDGIVER NY BOG

I mange år har Katerina Pitzner haft hele verden som sin arbejdsplads, når hun har handlet med diamanter.

Hun har dog altid haft sin base i Danmark, men det lavede ædelstensdronningen om på, da hun i april besluttede sig for at flytte til Italien.

Siden da har hun boet i det eksklusive Como-område, som er et af de dyreste og mest luksuriøse steder i hele støvlelandet. Nu afslører Katerina dog, at hun igen skal flytte.

- Jeg flytter. Jeg har masser af kasser her, og det hele er bare super kaotisk, afslører Pitzner-overhovedet på sin Instagram-profil.

Dog skal al hendes habengut ikke fragtes over landegrænser denne gang.

- Jeg flytter ikke så langt væk, og det er stadig her i Italien, men jeg har fundet noget, som jeg tror, jeg bliver rigtig glad for, fortæller Katerina.

Pitzner
"Diamantfamilien" er spredt ud i Europa, hvor Thalia bor i Tyskland, Elvira i Danmark og Katerina i Italien.
 Foto: Mikael Rieck

- Jeg er så begejstret, glad, spændt og lykkelig, tilføjer hun.

Danske flyttemænd

Som om december ikke er travl nok, så har Katerina altså valgt at flytte midt i julemåneden. Og det skal et dansk flyttefirma hjælpe hende med.

- Jeg glæder mig til på onsdag, for der kommer de danske flyttegutter, som jeg altid flytter med. De er søde, professionelle og hurtige, siger diamantdronningen.

Flyttemændene kommer hele vejen fra Danmark med de ting, som Katerina lod blive i hjemlandet, da Italien kaldte.

- De kommer med alt mit inventar, som jeg har haft opmagasineret i Danmark. Det bliver skønt at få sine egne ting igen, fortæller Katerina, som kan glæde sig til at blive genforenet med sin egen seng.

Derudover får hun - bedre sent end aldrig - også sit julepynt fragtet til Italien.

Sponsoreret indhold