X Factor9. oktober 2018

Første kig på ”X Factor”: Hanekamp

Thomas Blachman får kamp til sit hår af Lars Ankerstjerne, der bestemt ikke holdt sig tilbage under de første "X Factor"-auditions, som SE og HØR fik lov at overvære
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/thomas_blachman_og_lars_ankerstjerne.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Igen og igen blev 55-årige Thomas Blachman afbrudt af den nye dreng i klassen, da dommerteamet forleden var samlet i København for at holde auditions til ”X Factor”.

Lars Ankerstjerne frygter bestemt ikke den garvede dommer, der i år skal vænne sig til hele to nye og uprøvede dommerkolleger.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/x_factor-dommere_2019.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

TV2 sender ”X Factor” i 2019, og Thomas Blachman er den eneste dommer, som er hoppet med videre fra DR. – Jeg leder efter drama, hvor der er mulighed for drama, konstaterer den altid velklædte herre om dynamikken i det nye team. (Foto: Peter Grosen)

Ud over Ankerstjerne har Nanna Øland alias Oh Land også scoret tjansen som ”X Factor”-dommer, men i løbet af den lille time, som SE og HØR fik lov at overvære, var det Blachman og Ankerstjerne, der kæmpede om at få mest taletid.

– Jeg sidder og lytter og tænker. Vi havde en omgang inden, hvor jeg talte rigtig meget, så nu ville jeg give lidt plads. Jeg kan jo skrue op og ned, forsikrer Thomas Blachman om sin mandlige kollega.

Ankerstjerne er noget mere klar i mælet om sin rolle bag dommerpulten.

– Der er masser af opgør. Vi er villige til at slås.

– Jeg er bare mig. Det er det, jeg skal kunne i det her program.

– Selvfølgelig er der hanekamp, for vi kæmper, og vi er begge to seriøse mænd, fordi vi er dedikerede og mener, vi har noget at give til dem, der kommer herind, fortæller den 34-årige musikproducer, der derudover kun har rosende ord tilovers for sine to kolleger.

– Vi kommer fra tre vidt forskellige verdener, men det er jo fedt og giver dynamik.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/ankerstjerne_og_oh_land.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Ankerstjerne og Oh Land fik også tid til kærligt drilleri, da der var indlagt en kort pause på auditiondagen. TV2 på Teglholmen i København dannede ramme om optagelserne, hvilket var 3. gang, det nye dommerteam var samlet. Forinden havde de været to dage i Aarhus, og ugen efter ventede Odense. (Foto: Peter Grosen)

Fra DR til TV2

Sofie Linde Ingversen har ikke følt store ændringer, selv om DR er skiftet ud med TV2. Ud over en lille detalje:

– Kaffen er bedre her ...

– Ej, jeg har ikke mærket den store forskel. Jeg er primært ude blandt deltagerne, afslører værten.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/sofie_linde_1.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Sofie Linde. (Foto: Peter Grosen)

Hun har dog smugkigget på dommernes præstation.

– Der er god stemning, og de er søde.

– Det er altid godt med et friskt pust og noget gammel karamel. Det spiller, og vi hygger os.

TV2 sender ”X Factor” i 2019, og Thomas Blachman er den eneste dommer, som er hoppet med videre fra DR.

Sponsoreret indhold